Kendt som den virkelige Barbie: Influenceren Barbara Jankavski er død efter sexmøde

Barbara Jankavski er død.
Influenceren, der blev kendt og berømt som "Den Menneskelige Barbie", blev fundet død i et byhus i Brasilien den 2. november.
Det skriver CNN Brasil og Just Jared.
Ifølge medierne var Barbara Jankavski især kendt på TikTok.
Her delte hun videoer om sin livsstil og sine utallige kosmetiske operationer, der gav hende navnet "Human Barbie".
Hun havde ved sin død været gennem i alt 27 operationer.
Det var en 51-årig mand ved navn Renato Campos Pinto de Vitto, der ringede til alarmcentralen den 2. november efter at have opdaget, at influenceren ikke bevægede sig.
Han gav hende livsreddende førstehjælp i ni minutter, men desværre forgæves.
Barbara Jankavski blev erklæret død på stedet, da ambulancen ankom.
Renato Campos Pinto de Vitto har efterfølgende fortalt politiet, at han havde hyret Barbara Jankavski til seksuelle ydelser, og at de begge var påvirket af stoffer ved hendes død.
Politiet udtaler, at de stadig efterforsker sagen og endnu ikke udelukker, at der ligger en forbrydelse bag.