Annonce
Kendte8 timer siden

Medie: Her er Morten Kjeldgaards afløser til Julie Rudbæk i "Vild med dans"

Afløseren for Morten Kjeldgaard - og Julie Rudbæks nye partner i "Vild med dans" - er efter sigende fundet
Vild med dans
Morten Kjeldgaard fortæller, at Julie Rudbæk får en ny partner til morgendagens danseshow.
 Foto: Hanne Juul
Annonce

LÆS OGSÅ: TV 2 melder ud efter Morten Kjeldgaards exit fra "Vild med dans"

Et chok gik igennem "vild med dans"-Danmark, da det torsdag eftermiddag blev meldt ud, at Morten Kjeldgaard ikke kan danse med i fredagens "Vild med dans", da han skal i fuld narkose samme morgen.

Hans partner Julie Rudbæk står derfor pludselig uden makker – og det har fået TV 2 til at gå i overdrive for at finde en afløser i sidste sekund.

Ifølge HER & NU bliver det Eugen Petrisor Miu, der træder til som Julie Rudbæks nye partner.

Eugen røg ud i sidste uge sammen med sin partner Sissal, da der var halloween på programmet. Men nu får den erfarne danser angiveligt chancen for at vise sig på gulvet igen – denne gang med Julie ved sin side.

Annonce

Sidste år vandt Eugen hele "Vild med dans" sammen med Anna Munch, så han ved, hvad der skal til for at imponere både dommere og seere.

Men opgaven er ikke til at kimse af: Eugen skal nemlig nå at lære ikke én, men to dansenumre med Julie, inden showet går i luften fredag klokken 20.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-11-01/_HJP6687.jpg
Sissal og partneren Eugen Miu røg noget chokerende ud fredag aften.
 Foto: Hanne Juul

Om Eugen skal danse med Julie mere end denne ene fredag, er endnu uvist.

Annonce

Julie Rudbæk har selv meldt ud på Instagram, hvor hun i sin story kommenterer sin nye partner - dog uden at nævne navnet.

Torsdag aften skriver hun:

- Jeg bliver i programmet - og jeg danser amok for Morten i morgen. En superhelt er nemlig trådt til i sidste øjeblik ... (Kan først sige hvem i morgen).

Læs Morten Kjeldgaards og TV 2's udmeldinger herunder:

Annonce

Sponsoreret indhold