Oliver Wollenberg truet: Svar inden 24 timer, eller jeg går til SE og HØR
LÆS OGSÅ: Dina og Oliver afslører hemmelig flirt: Kendte hinanden allerede før "Love Island"
Der er meget hemmelighedskræmmeri forbundet med at deltage i et realityprogram. Også i årets danske sæson af "Love Island", der modsat normalen ikke blev sendt, samtidig med at det blev optaget.
Det betød bland andet, at deltagere som Oliver Wollenberg måtte holde på hemmeligheden om, hvor langt han kom i programmet, og hvem han stod med derinde.
For hans vedkommende havde deltagelsen i "Love Island" stor betydning. Her fandt han nemlig kærligheden sammen med Dina, som han også blev kærester med under optagelserne, og sammen kom parret hele vejen til finalen, som de senere vandt.
Og den del måtte de altså ikke gå ud med, før det var blevet vist på tv.
Undervejs oplevede Oliver Wollenberg dog, at nogen havde lugtet lunten og kontaktede ham anonymt for at presse ham.
Det fortæller han i programmet "Livet efter Love Island".
- Jeg har fået en besked på TikTok, der er mega mærkelig. En eller anden, der skrev, at han havde hørt fra vores fælles ven, eller sådan noget, at vi var kommet langt i "Love Island". Og så har han skrevet, at jeg skal svare inden for 24 timer, ellers ville han gå til SE og HØR med det.
Oliver Wollenberg kalder den ubehagelige besked for et forsøg på blackmailing. Ifølge ham og Dina havde de på det tidspunkt ingen fælles venner - udover, må man formode, de andre deltagere fra sæson to af "Love Island".
De ved dog ikke, hvem der står bag den falske profil, der sendte beskeden.
Se og hør Dina Marys reaktion på det, Oliver Wollenberg fortæller, i videoen øverst i artiklen.
