Annonce
Sport5 timer siden

18 år efter: Stadig kold luft mellem Michael Rasmussen og Jesper Worre

Flere af hovedpersonerne fra 2007-skandalen har Michael Rasmussen set lidt til efterfølgende. Men det er næsten kun en af personerne, som Kyllingen er på god fod med i dag
18 år efter 2007-sagen er der stadig iskold luft mellem Jesper Worre og Michael Rasmussen.
 Video: Jesper Sunesen/Journalist: Oliver Morell Andersen
Annonce

LÆS OGSÅ: Skarp kritik fra Aneke Rune: – Det var ret upassende

Han var så tæt på at kunne kalde sig vinder af Tour de France 2007, men sådan endte det som bekendt aldrig, da Rabobank trak Michael Rasmussen ud af løbet og efterfølgende fyrede ham.

Den italienske tv-kommentator og tidligere professionelle cykelrytter Davide Cassani havde set Kyllingen træne i Dolomitterne i juni, og det hang ikke sammen med danskerens forklaring om, at han var i Mexico på daværende tidspunkt.

Annonce

Med andre ord spillede Cassani en helt central rolle i, at Michael Rasmussen endte som hovedperson i en kæmpe Tour de France-skandale, men det har ikke betydet, at luften den dag i dag stadig er kold mellem Rasmussen og Cassani.

Tværtimod.

Det fortæller Michael Rasmussen i SE og HØR-sportspodcasten ”Af Banen”.

- Cassani har jeg mødt til Tour de France, og jeg har også talt med ham efterfølgende i Italien. Han var næsten lige så ked af situationen, som jeg var, over, at han skulle blive løbsafgørende midt under Tour de France. Det var ikke det, som han i sin vildeste fantasi havde drømt om, da han var kommentator på italiensk tv.

Annonce

- I forhold til Cassani, har jeg aldrig nogensinde haft noget imod ham. Han har siddet og berettet sin personlige oplevelse, hvor jeg var på en træningstur i Dolomitterne i midten af juni, hvor vi tilfældigvis havde et møde, der varede fem-ti sekunder, og det sad han så og fortalte om, da jeg var på vej mod sejren i ottende etape i Touren.

Så tæt på, og alligevel så langt fra at vinde Tour de France. Sådan var Michael Rasmussens Tour i 2007.
Så tæt på, og alligevel så langt fra at vinde Tour de France. Sådan var Michael Rasmussens Tour i 2007.
 Foto: Dominique Faget/AFP/Ritzau Scanpix

Iskold luft mellem Kyllingen og Worre

Den 25. juli 2007 beskriver Michael Rasmussen som både den bedste og værste dag i hans cykelliv.

Annonce

- På en måde er det en dag, der er fyldt med stolthed, fordi jeg endegyldigt fik bevist, hvem der var den bedste cykelrytter i det cykelløb. Og så er det samtidig en hel enorm skuffelse over ikke at kunne føre det her til enden og komme hele vejen til Paris. Det er et åbent blødende sår, som bliver mindre og mindre for hver dag der går, men aldrig forsvinder.

Annonce

Og det er særligt takket være Rabobanks daværende teammanager, Theo de Rooij, daværende sportsdirektør, Erik Breukink, samt daværende direktør i Danmarks Cykle Union, Jesper Worre.

Sidstnævnte afslørede under Tour de France, at Michael Rasmussen havde fået fire advarsler for ikke at have styr på sine whereabouts – nogle advarsler, der ellers var fortrolige.

Annonce

Michael Rasmussen har set til både Breukink og de Rooij i forbindelse med vidneafhøringer i retssagen i Holland, imens han er stødt på Jesper Worre til Danmark Rundt.

Og her har luften været – og er stadig – iskold, da forholdet mellem Worre og Kyllingen ikke ligefrem er godt.

- Det er meget afmålt, siger han og smiler.

- Og hvis jeg siger, at det er køligt, så er det heller ikke helt ved siden af. Det er ikke af lyst, at vi nødvendigvis er i hinandens nærhed. Og jeg har heller ikke været det i de sidste 10 år.

Smilet har aldrig været så stort på Jesper Worre, når han er løbet ind i Michael Rasmussen efter 2007-skandalen.
Smilet har aldrig været så stort på Jesper Worre, når han er løbet ind i Michael Rasmussen efter 2007-skandalen.
 Foto: Ritzau Scanpix
Annonce

Sponsoreret indhold