Annonce
Sport6 timer siden

Afslører årsag til mislykket Christian Eriksen-skifte: Ville ikke være med i populært show

Den fremadstormende kendisklub Wrexham forsøgte at hente danskeren i sommer. Det blev angiveligt afvist med en helt særlig begrundelse
Christian Eriksen endte med at takke nej. 
Christian Eriksen endte med at takke nej.
 Foto: Ulrik Pedersen/AP/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Den er god nok: Christian Eriksen er blevet gift

Vi skulle helt frem til september, før Christian Eriksen fandt sig en ny klub, efter hans kontrakt med Manchester United udløb i sommer.

I de efterfølgende hæsblæsende måneder blev Eriksen rygtet til en lang række klubber rundt omkring i Europa, men det endte med at blive tyske Wolfsburg, der fik fingrene i landsholdsprofilen.

Nu fortæller klubdirektøren i den engelske klub Wrexham, Michael Williamson, at man forsøgte at hente Eriksen i sommer. Det blev dog afvist af en helt specifik årsag, forklarer han i "The Wrexham Podcast" ifølge Daily Mail.

Wrexham, der blandt andet er ejet af Hollywood-stjernen Ryan Reynolds, har de sidste år været centrum i den yderst populære serie "Welcome to Wrexham", og netop det faktum blev angiveligt en "dealbreaker".

- Jeg henvendte mig til hans agent, og det interessante var reaktionen i den allerførste telefonsamtale.

- Han sagde "Vi vil ikke have, at hans historie bliver en del af den her dokumentar. Vi har haft masser af muligheder for at lave dokumentarer om hans historie", fortæller Michael Williamson ifølge mediet i podcasten.

Han tilføjer herefter, at han overfor agenten Martin Schoots hurtigt fik afvist, at klubbens interesse for Eriksen skyldtes hans "historie".

https://imgix.seoghoer.dk/2025-11-06/20250427-041436-2-1920x1414web.jpg
Rob McElhenney and Ryan Reynolds jubler, da Wrexham rykkede op i Championship i sommer.
 Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

Det resulterede herefter i en fin dialog, men det blev altså aldrig til et skifte.

Christian Eriksens "historie" dækker naturligvis over hjertestoppet i Parken under EM i 2021.

Eriksen fik comeback 259 dage efter hjertestoppet, da han kom for banen i en Premier League-kamp for Brentford.

Siden blev det til et skifte til Manchester United, inden nu 33-årige Eriksen endte i Tyskland.

Annonce

Sponsoreret indhold