Annonce
Reality6. nov. 2025

Miri-Ann taler ud: Derfor gik hun og Carlos fra hinanden

Kort efter "Døm vores forhold"-optagelserne gik Miri-Ann Beuschel og Carlos Soares fra hinanden. I "Sladderministeriet" fortæller hun, hvad der skete
I "Sladderministeriet" taler Miri-Ann Beuschel for første gang ud om, hvorfor hun og Carlos gik fra hinanden. Vært: Nicklas Erik Lagerstorf Lyd og video: Heine Jørgensen Redaktion: Benedikte Brix, Frederikke Stage
 Video: SE og HØR
Annonce

LÆS OGSÅ! DR-STJERNE RASER: BOLLET I KLIPPERUMMET

- Carlos og jeg er ikke sammen i dag, men det har på ingen måde noget at gøre med programmet.

Så præcist siger Miri-Ann Beuschel det i denne uges afsnit af SE og HØRs podcast "Sladderministeriet", hvor "Døm vores forhold"-stjernen fortæller ALT.

Annonce

Hun røber blandt andet, at hun og Carlos Soares faktisk gik fra hinanden sidste år knap et år før optagelserne til DR-hittet. Det endelige brud skete blot få måneder efter, de havde forladt tv-sommerhuset.

- Jeg slog op igen i sommer, og vi var i tvivl om, om vi skulle holde en pause, men det var faktisk ham, der til sidst var god til at holde fast og sige, at han ikke troede, det ville komme til at fungere, fortæller Miri-Ann i "Sladderministeriet".

Annonce

Midt i tvivlen om, hvorvidt de blot skulle sætte forholdet på pause, så "Døm vores forhold"-hovedrollen en side af Carlos, som hun havde savnet i deres forhold. En side, hvor han tager selvstændige beslutninger, og det betød faktisk, at Miri-Ann fik nyfunden respekt for sin nu ekskæreste.

Miri-Ann Beuschel, Carlos Soares
Kort efter "Døm vores forhold"-optagelserne besluttede Miri-Ann at gøre en ende på forholdet med Carlos.
 Foto: DR

Hvor der var lyspunkter i bruddet, var der ikke mange tilbage i forholdet, da Miri-Ann tog beslutningen om at gøre det forbi.

Løgn og tillidsbrud

Da hun bliver spurgt direkte ind til, hvad der lå til grund for, at hun og Carlos gik fra hinanden, taler Miri-Ann lige ud af den helt private pose.

Annonce

- Han havde svært være ærlig i forholdet, og det kan bare være en vaneting for nogle mennesker. Det havde jeg ret svært ved at være i, fortæller skuespilleren.

Men det var altså ikke det eneste, der var galt.

- Der var nogle temperamentsforskelle, og der havde også været nogle tillidsbrud. Det er alt sammen ting, som gør de rosenrøde briller nemmere at lægge fra sig, tilføjer hun.

Se det hele i videoen øverst i artiklen og hør hele afsnittet af "Sladderministeriet" med Miri-Ann på samtlige podcasttjenester!

Annonce

Sponsoreret indhold