Svensk tv-profil dømt for seksuel chikane: Kyssede kollega

LÆS OGSÅ: Britta Nielsens svigersøn i råt selskab: Er medlem af Hells Angels
SVT-profilen Micke Leijnegard er blevet dømt for sexchikane begået mod en kollega.
Den uønskede seksuelle kontakt fandt sted efter en våd aften i byen i Spanien, hvor produktionen bag "Mesternes mester" havde en fest i forbindelse med optagelserne til programmet.
Men tingene gik angiveligt helt skævt for den 61-årige tv-vært, da han sent på aftenen forsøgte at kysse en kollega mindst to gange - anden gang tog han angiveligt fat i kvindens kinder samtidig, skriver norsk SE og HØR.
Den mangeårige tv-vært er blevet dømt til at skulle betale en erstatning til kvinden på 10.000 kroner, ligesom han er blevet idømt 40 dagbøder a 750 svenske kroner - hvilket løber op i 30.000 svenske (cirka 20.000 danske kroner).
Chikanen fandt sted i september 2023, hvor produktionen i første omgang var på restaurant, inden de endte til efterfest hjemme på deres hotel.
Leijnegard forsøgte angiveligt at kysse kvinden til efterfesten på hotellet - han har fra starten nægtet anklagerne mod ham. Lige lidt hjalp det dog onsdag ved retten i Stockholm.
- Byretten tror i det store hele på, at Leijnegard opførsel havde en så klar seksuel karakter, at det falder ind under straffeloven, udtalte byretsdommer Charlotta Hallgren onsdag.
Micke Leijnegard mener dog ikke, at det sidste ord er blevet sagt i sagen.
"Vi ses i retten," lyder det i en sms til Aftonbladet - han har nemlig valgt at anke byrettens dom.
Den 61-årige tv-vært har siden straffesagens start været susdenderet hos svenske SVT - der er den svenske pendant til danske DR.