Bella Culley er ude af berygtet fængslet - og viser sin babybule frem

LÆS OGSÅ: Uhyggeligt: Bella Culley forsvandt i Thailand - nu er hun fundet over 6.000 kilometer væk
Den britiske kvinde, der tidligere på året forsvandt i Thailand for så at dukke op i et uhumsk fængsel 6.000 kilometer væk, er nu igen en fri kvinde.
Britiske medier skriver således, at 19-årige Bella Culley for kort tid siden landede i England igen - efter et månedlangt mareridt, der kunne være endt endnu værre.
Den unge kvinde, der drømmer om at blive sygeplejerske, blev således anholdt og fængslet hele 6.000 fra Thailand - i Georgien - efter hun tilsyneladende forsøgte at indsmugle hele 14 kilo cannabis. Hun risikerede adskillige års fængsel i et uhumsk fængsel, men er altså nu blevet løsladt.
Én af årsagerne til løsladelsen er, at den 19-årige kvinde er gravid. Og billeder af hende fra løsladelsen viser da også, at Bella Culleys babybule er vokset støt, mens hun har siddet indespærret i fængslet i Georgien.

Bella Culley rejste i påsken østpå, hvor hun først tilbragte tid i Filippinerne, før hun satte kurs mod Thailand. Planen var at opleve det eksotiske land, nyde solen, sandet og vandet – og få en masse oplevelser.
Men i Thailand skete der tilsyneladende noget, der gjorde hendes forældre ganske bekymrede:
De kunne pludselig ikke få fat i deres dengang 18-årige datter og valgte derfor at efterlyse hende hos myndighederne. En international efterlysning blev iværksat, og i maj dukkede Bella Culley så op – over 6.000 kilometer fra Thailand, hvor hendes forældre altså troede, at hun opholdt sig.

Den dengang 18-årige brite blev anholdt, da hun 10. maj landede i Tblisi International Airport i Georgien. Ifølge anklagen var Bella Mae Culley i besiddelse af intet mindre end 14 kilo cannabis, da hun blev hevet til side til et rutinemæssigt tjek i lufthavnen.
I hendes taske blev der ifølge lokale medier fundet 34 hermetisk lukkede pakker med marihuana samt 20 pakker med hash.
Bella Culley endte med at erkende lovovertrædelsen og kunne altså være endt med en særdeles hård dom.

Forsøg på indsmugling af stoffer er nemlig en alvorlig forbrydelse i det tidligere sovjetland.
Faktisk risikerede Bella Culley mellem 20 år fængsel og livstid i det berygtede Tblisi No 5-fængsel. Nu er hun så blevet løsladt og kan se frem til at vende hjem til England igen.