Annonce
Kendte6 timer siden

Godt nyt til sladderfans: Ditte Okman får nyt program

Podimo afslører onsdag, at man fra 13. november kan lytte til sladderprogrammet ”Ugens Okman”
Ditte Okman får endnu et sladderprogram hos Podimo.
Ditte Okman får endnu et sladderprogram hos Podimo.
 Foto: Podimo
Annonce

LÆS OGSÅ: Fortæller alt om skandalen: Dennis Knudsen taler ud i ny bog

Ditte Okman har været vært på ”Det, vi taler om” i mere end et årti, men de to timers ugentligt sladderradio er åbenbart ikke nok for podcastplatformen Podimo.

Her afslører man onsdag morgen, at sladderdronningen får endnu et program, der skal give lytternes seneste nyt fra sladderverdenen.

Det er dog ikke noget, men nogen, der skal under lup.

Under titlen ”Ugens Okman – Danmarks bedste sladderportræt” skal Ditte Okman sammen med et panel have ugens mest omtalte person under lup.

- Hvis du elsker "Det, vi taler om" og ikke kan få nok af sladder, så skal du lytte med. Her har vi nemlig tid til at gå endnu mere i dybden.

- Det er et portrætformat, hvor vi taler om hovedpersonen - ikke med dem. Jeg lover, at det bliver underholdende og anderledes i Danmarks bedste, nye sladderportræt, siger Ditte Okman.

“Ugens Okman” har premiere 13. november og udkommer hver torsdag.

Annonce

Sponsoreret indhold