Caroline Fleming i chok efter sundhedstjek: - Det er forfærdeligt
LÆS OGSÅ! DR-KENDIS RASER: - BOLLET I KLIPPERUMMET
- Okay, det er ret forfærdeligt, udbryder Caroline Fleming i dagens afsnit af Viaplay-serien "Caroline og Dr. Kølle".
Så undrer du dig måske over, hvad det er, der er så forfærdeligt for den tidligere tv-baronesse.
Forfærdelsen skyldes simpelthen, at frøken Fleming til et sundhedstjek får den fuldstændig forarende besked, at hendes kropsalder matcher med hendes reelle alder.
- Når vi ser på din biologiske alder, så er din krop næsten lige så gammel, lyder det fra lægen, som har udført testen.
Det får Caroline til straks at ville ændre på resultatet.

- Jeg må sige, at jeg bliver lidt forbavset, da jeg får mine testresultater. Min krop er samme alder som min alder. Der skal jeg gøre noget for at kunne ’reverse’ (omvende red.) det, siger hun.
Der er ingen tvivl om, at Caroline ikke er glad for resultatet, men testen har altså ikke kun "negativt" nyt.
Det bliver ikke helt forklaret hvordan, men testen viser åbenbart, at Flemings krop er fyldt op med kærlighed.
Dog får den 50-årige tv-kendis også endnu en knap så lykkelig besked. Testen viser nemlig, at hun er mere udsat for på et tidspunkt at få diabetes.
Se klippet i videoen øverst i artiklen!