Annonce
Kongelige9 timer siden

Medie: Rasende Marius fik stjålet særlig gave: Anklagede vennerne

Marius Borg Høiby, der op til sin anholdelse i august 2024 holdt flere vilde fester, blev selv udsat for en mulig forbrydelse, og det tog han ikke særlig godt
Her ses Marius Borg Høiby med sin mor. På håndleddet sidder det dyre ur. Martin Høien/Aller Media Danmark
Her ses Marius Borg Høiby med sin mor. På håndleddet sidder det dyre ur. Martin Høien/Aller Media Danmark
 Foto: Martin Høien/Aller Media Danmark
Annonce

LÆS OGSÅ: Marius ramt af nye anklager: Sølvtøj er forsvundet fra kongelig bolig - dukkede op på loppemarked

I tiden op til, at Marius Borg Høiby i august 2024 blev anholdt af norsk politi, holdt han flere vilde fester i kronprinsfamiliens hjem, Skaugum.

Fester, hvor der ifølge norsk SE og HØR og den nye bog "Hvide striber, sorte får" deltog flere kriminelle.

Og måske var det en af dem, der ikke kunne modstå fristelsen til at hapse den gave, som Marius Borg Høiby fik i 18-års fødselsdagsgave af sin mor Mette-Marit og kronprins Haakon.

SE og HØR skriver i hvert fald, at han få uger før sin anholdelse fik stjålet sit Rolex Daytona-ur under en af de famøse fester, og det skal have gjort Marius Borg Høiby så rasende, at han i affekt skal have anklaget flere af sine venner.

Annonce

Det står ikke klart, hvordan uret, der er vurderet til omkring 200.000 kroner på det åbne brugtmarked, præcis er forsvundet.

Ifølge norsk SE og HØR er der flere forskellige historier om dets forsvinden, men det skal altså vare fastslået, at det er sket i den periode, hvor den royale residens var forvandlet til et feststed.

I samme periode skal der også være forsvundet royalt sølvtøj, som siden dukkede op på et loppemarked.

Annonce

Det norske kongehus afviser dog denne historie, men norsk SE og HØR holder fast i, at historien er god nok.

Selvom det er træls at få stjålet sit ur, er det langt fra det største af Marius Borg Høiby.

Han er således anklaget for 32 forhold - blandt andet fire voldtægter, mishandling af tidligere kærester samt andre alvorlige lovovertrædelser.

Annonce

Sponsoreret indhold