Annonce
Kendte6 timer siden

Camilla Miehe-Renard afslører mørk familiehemmelighed: Morfar var morder

Værtsdronningen Camilla Miehe-Renard fik sig noget af en overraskelse, da hun sammen med sin mor og moster begyndte at grave i familiens hemmeligheder
Camilla Miehe-Renard afslører sin families dystre hemmelighed i sin nye bog.
Camilla Miehe-Renard afslører sin families dystre hemmelighed i sin nye bog.
 Foto: Hanne Juul
Annonce

LÆS OGSÅ: Kristian von Hornsleth står til at miste kortet: - Svigermor siger, jeg skal udredes

En mørk hemmelighed har hvilet over Camilla Miehe-Renards familie siden længe før hendes ankomst.

I sin nye bog "LETTET - Historien om et helt almindeligt sammenbrud", fortæller værtslegenden, at hun sammen med sin mor og moster for mange år siden begyndte at undersøge sin egen families historie indgående.

For de tre kvinde undrede sig over, at der ikke fandtes noget billede af Camillas mor Bette sammen med sin far før hun er otte.

Bette erindrer også, at hun som lille tog på cykelture sammen med sin mor ud på en mark, hvor en flok mænd gik rundt i blå dragter.

Når de spurgte Camillas mormor, forsøgte hun at tale udenom - og sommetider havde hun glemt, hvad hun tidligere havde fortalt, så den ene dag var han en travl forretningsmand og den næste en sømand, som tilbragte det meste af tiden til søs.

Annonce

Det var først da deres onkel Svend kom til at tale over sig, at sandheden gik op for detektivtrioen.

- Og det, der kom for dagen var så meget voldsommere, end vi havde forestillet os, skriver hun i bogen, hvor hun har forsøgt at stykke historien sammen af brudstykker fra mormoren suppleret med research.

Da hendes mormor ventede sit første barn, Camillas mor Bette, udspillede der sig et jalousidrama, som endte fatalt.

Annonce

Morfarens tidligere kæreste var rasende over, at Camillas morfar havde forladt hende – og nu ventede barn med en anden. En aften tæt på termin ringede ekskæresten og forlangte at mødes med Camillas morfar.

Han tog hjem til hende, og de kom efter alt at dømme op at skændes.

– Hun var rasende og ulykkelig, mens han nægtede at forlade min højgravide mormor. Skænderiet eskalerede. Og min morfar kvalte til sidst sin ekskæreste med sine bare hænder, fortæller hun i bogen.

Annonce

Morfaren meldte sig omgående til politiet, blev erklæret sindssyg i gerningsøjeblikket og fængslet på ubestemt tid.

Det var derfor, der ikke eksisterede billeder af den nybagte far sammen med Camillas mor. Han var hverken forretningsmand eller sømand - han sad i fængsel det meste af Bettes barndom.

Og det var derfor der ikke eksisterede nogen billeder af Camillas mor sammen med morfaren, før hun var otte år.

"LETTET - Historien om et helt almindeligt sammenbrud" udkommer i dag fra Forlaget 28B

Annonce

Sponsoreret indhold