Annonce
Sport16 timer siden

Svær beslutning: Flemming Østergaard sender syg hustru på plejehjem

Den tidligere fodboldboss er sikker på, at hans Alzheimers-ramte hustru får det godt i nye omgivelser
Flemming Østergaard har været åben om hustruens sygdom.
Flemming Østergaard har været åben om hustruens sygdom.
 Foto: Dan Mariegaard
Annonce

LÆS OGSÅ: Flemming "Don Ø" Østergaard taler ud om konens sygdom

Flemming Østergaard har taget en svær beslutning, der betyder, at han nu skal bo alene.

Den tidligere FCK-boss har nemlig valgt, at hans hustru, der er ramt af Alzheimers, får det bedre af at flytte på plejehjem.

Det skriver han i et opslag på Facebook.

- Efter moden overvejelse har jeg – i samråd med min læge Rikke, mine børn og øvrige familie – besluttet, at det ikke længere er forsvarligt, at jeg har ansvaret for Inge herhjemme, skriver han og fortsætter:

- Vi har fundet et rigtig godt plejehjem med en varm ledelse og dygtige medarbejdere, der har stor erfaring med demens og Alzheimer. Familien og jeg føler, at Inge vil være i trygge og omsorgsfulde hænder.

Annonce

Han tilføjer, at han ikke har yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt, ligesom han slutter med at vise taknemmelighed.

- Tak for de mange positive og hjertelige hilsner, jeg har fået i løbet af året – det rører mig dybt, skriver Flemming Østergaard.

De seneste år har Flemming Østergaards hustru kæmpet mod sygdommen Alzheimers, fortalte erhvervsmanden tidligere i år.

Annonce

Sygdommen fik parret til at rykke teltpælene op og flytte fra den villa på Strandvejen, som i 28 år havde været deres fælles hjem. I stedet var planen, at de sammen skulle have en lejebolig, fortalte han dengang til SE og HØR.

- Et kapitel slutter – men kærligheden og minderne lever videre. Det er en af de sværeste beslutninger, jeg har taget i mit liv: Efter 28 år vil vi nu sætte vores hus i Skodsborg til salg.

Annonce

- Det er ikke bare et hus – det er rammen om et helt liv. Her har vi haft vores børn, vores venner, fester, glæder og stille stunder med udsigt over Øresund og med egen strand. Minderne sidder i væggene, og de er uvurderlige, skrev han dengang på Facebook.

Siden blev villaen sat til salg for 50 millioner kroner, men siden er der blevet skåret fem millioner kroner af den pris.

Annonce

Sponsoreret indhold