Sarah Iversen taler ud om mareridtsuger: - Vi har nogle rigtig hårde snakke

LÆS OGSÅ: Stor lykke: Sarah Iversen har født

- Alt sortner. En ting er, at det gør møgondt, men det er tankerne, der tager over. Var det her min sidste landskamp? Får jeg en ny kontrakt? Kommer jeg overhovedet tilbage at spille igen? Det kører rundt i hovedet på mig. Hvem er jeg, hvis jeg ikke skal spille håndbold? Det hele ramler på en gang.

Vi skal skrue tiden tilbage til den 9. november 2024.

De danske håndboldkvinder har fire dage forinden tabt mod Norge og er under et lille pres inden aftenens hovedrundeopgør mod Slovenien.

Den skal vindes.

For Sarah Iversen er der endnu mere på spil. Hun skal bevise sig selv. Genvinde sin plads. Det er i hvert fald den følelse, hun selv går rundt med, da hun gør klar til kampen.

Måske netop derfor kaster hun sig ind i den skæbnesvangre takling med seks minutter igen, selvom kampen var afgjort.

- Jeg går ind til det her mesterskab med en forventning om en vis rolle, og der sker helt vildt mange ting i løbet af mesterskabet. Jeg har nogle knap så sjove snakke med Jesper (Jensen, red.) undervejs, og jeg begynder at miste noget momentum i forhold til kampform og hierarki, fortæller hun i podcasten "Af Banen".

- Jeg præsterer ikke det, jeg gerne vil, og det synes Jesper i hvert fald heller ikke. Så vi har nogle rigtig hårde snakke, og jeg føler, at i kampen hvor det hele går galt, der har jeg været brudt lidt ned undervejs. Jeg har haft nogle ture på værelset, hvor jeg lige har grædt lidt ud for at samle mig op, inden vi skulle ud at lave noget sammen. Jeg har haft det dårligt.

Noget lort

Når Sarah Iversen tænker tilbage på slutrunden i dag, så er der mange ting, der stadig gør ondt.

Og det er stadig ømt at tale om.

- Hele det mesterskab var bare … Jeg var i kamp med mig selv og i kamp med Jesper. Det var noget lort.

- Der er ting, som jeg tror, jeg stadig ikke har bearbejdet helt, fordi jeg er bedst til bare at skyde det væk. Du skal ikke kigge på mig hvert fald, siger hun og kigger over på ægtemanden Mark med et blik, der fortæller, at han kan få tårerne til at presse på.

Netop Mark og flere andre familiemedlemmer er med i Østrig under slutningen. De hepper på deres kone, mor og datter.

Mark og sønnen Elliot er ikke til stede i hallen under kampen - det er klokken trods alt blevet for mange til.

Men han skynder sig hen til spillerhotellet efter kampen for at være der for hustruen.

- Så starter den mentale proces med at stå så stærkt som muligt og være klar til at samle hende op, når hun falder, velvidende at hun kommer til at lukke sig så meget ind i sig selv, at hun på et tidspunkt kommer til at vælte igen.

- Spørgsmålet var bare, om det ville blive før eller efter en operation. Så jeg havde min egen kasse i forhold til struktur, som jeg prøvede at trække hende med over i, fortæller han i podcasten om tiden lige efter.

Landstræneren holdt fast

Hun er egentlig ikke meget for ordet "fortryde".

Hun vil hellere se fremad.

Alligevel erkender Sarah Iversen gerne, at der var nogle udfordringer under EM, også uden for banen, som hun gerne havde set løst på anden vis.

Ikke mindst i samspillet med den daværende landstræner.

- Jeg er ærgerlig over, at det endte sådan.

- Jeg havde også en snak med Jesper inden mesterskabet, hvor han påpege nogle ting, han syntes, jeg havde en tendens til på klubholdet, som jeg ikke skulle tage med på landsholdet. Ikke noget personligt, men rent håndboldmæssigt. Det var lidt det, han blev ved med at holde fast i. Han syntes ikke, jeg præsterede. Så jeg mistede mere og mere momentum.

Nu er Sarah Iversen så småt ved at være sin skade kvit.

Lyset for enden bliver skarpere og skarpere.

Du kan lytte til hele podcasten med Sarah og Mark Iversen herunder: