Lasse Spangenberg leder efter kærligheden på Facebook: - Jeg savner sådan en mand

LÆS OGSÅ: Lasse Spangenberg taler ud om morens død: - Jeg frygter det virkelig
Han er været single i ti år, og nu skal det altså være nok.
Lasse Spangenberg leder ivrigt efter en partner, han kan dele hverdagen med.
Så ivrigt, at han nu også har lavet et opslag en af en de mange dating-grupper, der er på Facebook. Det skriver B.T., der også har talt med den kendisdesigneren.
- Jeg savner sådan en mand. Han må gerne være høj, muskuløs, tatoveret og have hår på brystet. Men vigtigst er et godt menneske. Hjerte før muller, fortæller han.
Det er i Facebook-gruppen "Seriøs Dating for Voksne," Spangenberg har kastet snøren ud.
Og selvom en del har skrevet til ham, så er det ikke lykkes at finde den rigtige endnu.
Til gengæld kan han godt mærke, at hans kendte ansigt har betydning for henvendelserne.

Der er nemlig mange, der godt vil "kneppe med en kendt", som han udtrykker det.
Det bliver så bare ikke med ham, ynder han lige at slå fast.
47-årige Lasse Spangenberg mistede for et år siden sin mor, der døde af kræft.
Siden har han brugt tiden på at bearbejde det store tab.
Han valgte blandt andet at rejse væk i løbet af julen sidste år for at få styr på sine tanker.
- Det er første gang, jeg skal holde jul uden min mor. Jeg overvejer at rejse væk for at få det hele på afstand, fordi det var så voldsomt og pludseligt. Simpelthen rejse væk og prøve lige at finde ud af, hvem jeg er. Få tankerne lidt væk. Det er mærkeligt, og det er hårdt. Det er noget helt nyt, jeg skal til at finde ud af, fortalte han dengang til SE og HØR.
Det er også tabet af sin mor, der har fået Spangenberg til at jagte en partner lidt mere intensivt.
Livet er kort, og det skal ikke leves alene, som han siger.