Annonce
KendteI går

Mille Dinesen deler trist nyhed: Hunden indlagt på intensiv

Skuespillerindens hund fik spist noget forkert og har nu været indlagt på intensiv i to døgn
Mille Dinesens hund er lige nu i kritisk tilstand. 
Mille Dinesens hund er lige nu i kritisk tilstand.
 Foto: Martin Høien
Annonce

Hunden er menneskets bedste ven. Sådan lyder talemåden, som de fleste hundeejere nok vil kunne nikke genkendende til.

Af samme årsag er det også umådelig trist, når der sker ens hund noget.

Netop i den situation står skuespillerinde Mille Dinesen i lige nu.

Hendes hund, Marlee, er nemlig blevet indlagt på et dyrehospital og er i skrivende stund i kritisk tilstand.

Det oplyser "Rita"-skuespillerinden i et opslag på Instagram.

Her fortæller hun, at Marlee spiste en muggen bolle fra jorden, og en time senere gik det så galt.

Annonce

Først med rysten, spasmer og fråde og senere også vedholdende kramper.

- Hun bliver overvåget intensivt 24/7 og er stadig i kritisk tilstand. I går troede vi, det var det. I dag er hun lidt i bedring, men stadig kritisk og stadig på krampestillende på 3. døgn, skriver hun.

Herefter advarer hun andre hundeejere og opfordrer dem til at passe på, hvad deres hunde spiser.

Afslutningsvis sender hun lidt kærlighed afsted efter Marlee.

- Og ja det er en hund. Men det er verdens bedste og mest trofaste, kærligste og kloge hund. Alle med hund ved, hvordan jeg har det i de her dage. Jeg krydser alt for, hun klarer den. Elskede Marlee.

Annonce

Sponsoreret indhold