Suzanne Rogers afslører: - Jeg har kræft

Suzanne Rogers har fået kræft.
"Days of Our Lives"-stjernen blev diagnosticeret med kræft i tyktarmen henover sommeren.
Det fortæller hun selv i et interview med TV Insider.
Her fortæller hun også, at der er tale om kræft i stadie to, hvilket betyder, at kræften er vokset til en større knude, men at den endnu ikke har spredt sig andre organer.
Ifølge Suzanne Rogers blev kræften opdaget, fordi hun følte, der var noget galt med hendes krop.
Hun tog derfor til lægen, som lavede en række undersøgelser, der bekræftede, at der var tale om kræft.
Ifølge Suzanne Rogers har hun fuldført sin kræftbehandling ved at få kemo hver dag i seks uger.
Hun er nu i bedring og håber snart at kunne kalde sig helt kræftfri.
Den 82-årige skuespillerinde er bedst kendt fra sæbeoperaen "Days of Our Lives", der på dansk bliver kaldt "Horton-sagaen".
Her har hun spillet rollen som Maggie Horton i mere end fem årtier, og hun er - trods kræften - klar til at optage nye afsnit af serien i næste måned.