Annonce
Reality12 timer siden

Storken er landet! Martin Storgaard og Lucas Lohmann er blevet forældre

"Nybyggerne"-parret Martin Storgaard og Lucas Lohmann har budt en lille søn velkommen til verden
Det er så yndigt at følges ad – og yndigt så det ud, da Martin Storgaard og Lucas Lohmann forleden sagde ja til hinanden i et blomsterhav af solsikker, som de selv havde været ude at plukke hos en lokal landmand.
Det er så yndigt at følges ad – og yndigt så det ud, da Martin Storgaard og Lucas Lohmann sagde ja til hinanden i 2024.
 Foto: Thomas Degner
Annonce

LÆS OGSÅ: Martin Storgaard og Lucas Lohmann fra "Nybyggerne" er blevet gift

Der er brede smil hos "Nybyggerne"-parret Martin Storgaard og Lucas Lohmann, som endelig har fået opfyldt deres store drøm om at blive forældre.

- Storken er endelig landet, skriver de på Instagram, hvor de har delt nyheden sammen med et billede fra hospitalet med den lille ny i en autostol.

TV 2-deltagerne har været forældre i seks dage.

- Den 24. oktober kom vores lille søn til verden – lidt før tid, men helt klar til at charmere og stjæle vores nattesøvn på ubestemt tid. Vi har det alle fire godt, lyder det fra to fjerdedele af den lille regnbuefamilie.

- Nu står den på babyboble, kærlighed i overflod og to fædre og en mor på koffein, der prøver at følge med.

Annonce

Sønnens mor, Kristel, viste "Nybyggerne"-parret frem i forbindelse med nyheden om, at de skulle være forældre.

- Vi har dannet en regnbuefamilie, tre forventningsfulde forældre, der glæder sig til alt det første. Vi glæder os til alle de små øjeblikke, der bliver til store minder - de første smil, lyde og blikke, der rammer lige i hjertet. Vi ved, det bliver kaotisk. Vi ved, det bliver overvældende. Og vigtigst af alt - vi ved, det bliver fyldt med kærlighed fra første sekund, lød det.

Martin Storgaard og Lucas Lohmann blev gift i august 2024.

Læs hele opslaget her:

Annonce

Sponsoreret indhold