Annonce
Kendte20 timer siden

Dennis Knudsens mange møgsager: Den temperamentsfulde frisør

Han kan finde ud af at klippe og lægge makeup, og så er Dennis Knudsen også god til at lade temperamentet overtage fornuften
SE og HØR har samlet nogle af Dennis Knudsens møgsager gennem tiden. Værsgo.
SE og HØR har samlet nogle af Dennis Knudsens møgsager gennem tiden. Værsgo.
 Foto: Gregers Overvad
Annonce

LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen går amok på Dan Rachlin: - Du er rædselsfuld

Dennis Knudsen er en herre, der ofte deler vandene.

Det gør han, fordi han er god til at stikke næsen frem og dele sine holdninger.

Han har gjort det flere gange, og nu har SE og HØR samlet nogle eksempler på de gange, hvor Dennis måske skulle have lukket munden i stedet for at åbne den.

Vi starter med en aprilsnar.

For 1. april i år lignede alle de andre gennem årene. Man kunne ikke stole på noget som helst, og ens kritiske sans var på overarbejde.

Dengang hoppede kendisfrisøren med på dillen, og han lavede et langt opslag, som med egne ord var "svær at skrive".

Opslagede handlede om, at han nu endelig turde at være sig selv 100 procent ved at få operationer, så han kunne blive en kvinde.

Annonce

Opslaget sendte Knudsen ud i et stormvejr, hvor kritikken haglede ned over ham.

"Du er en kæmpe idiot. Ikke en aprilsnar", skrev tv-vært Emil Olsen.

"Det her er en kæmpe fuckfinger til alle transkønnede. Tag dig sammen," skrev en anden.

Selv mente han ikke, der var noget galt med opslaget.

- Jeg har slet ikke tænkt den tanke. Jeg synes bare, det var sjovt at gøre grin med det liv, jeg selv lever. Det er bare en stor joke, folk skal ikke være så fintfølende, fortalte han til SE og HØR dengang.

Annonce

Men kan du forstå, hvis nogle føler sig stødt?

- Nej overhovedet ikke, det handler om mig og min situation. De kan leve deres liv. Jeg har intet imod, hvordan folk lever deres liv.

Molslinjen

Der er to ting, man altid tænker på, når man tænker på Molslinjen.

Den ene er selvfølgelig deres skønne sang "Kombardo". Den anden er Dennis Knudsens møgfald i 2023.

Annonce

Dengang blev Knudsen nægtet adgang til at komme ombord på færgen, fordi han kom for sent. Og det fik kendissen til mildest talt at eksplodere.

Han ødelagde to færgebomme, kastede tre computerskærme i gulvet og forsøgte at tvinge sig selv ombord. Han var så voldsom, at en medarbejder endte på hans kølerhjelm.

Knudsens problemer med temperamentet kostede ham 40 dages betinget fængsel, kostede ham hans store Audi Q7, og han fik også frakendt sit kørekort.

Annonce

Dyremishandling i Thailand

I 2024 var Dennis Knudsen i Thailand med sine børn, hvor de blandt andet var ude at se på eksotiske dyr.

Knudsen delte billeder fra turen, og her gik folk mildest talt amok over, at han delte billeder med dyr, der tydeligt havde det skidt.

World Animal Protection (WAP) gik også ind i sagen, og de var ikke glade for Dennis Knudsens gøren og laden i Thailand med dyrene.

Annonce

Billederne slettede han senere, fordi kritikken blev for stor, og han lavede efterfølgende et opslag på Instagram, hvor han blandt andet undskylder.

Dan Rachlin

Seneste, og nok næppe den sidste, i rækken er Dennis Knudsens helt umotiverede angreb på Dan Rachlin.

Det skete i går, 29. oktober. Her lagde Dan Rachlin et stille og roligt opslag op på Facebook, som var en form for et sympati-opslag til alle dem, der blev fyret hos JFM. En arbejdsplads, Dan Rachlin selv blev fyret fra tidligere på året.

Annonce

Her skrev Dennis Knudsen følgende kommentar til opslaget:

"Selvfølgelig skulle du fyres. Du er rædselsfuld at høre på. Du har været skæv på tjald hele livet og er så modbydelig over for så mange. Nok derfor du ikke har noget job. Nu kan du sidde som en gammel, grim, bitter mand og svine andre til i din koger. Få dig et liv med værdighed og pas på dig selv og lad være med at svine andre til hele tiden. Håber, du får det bedre."

Annonce

Hvorvidt det var sket i et ømt moment, eller om frisøren var ved sit fulde fem, da han skrev, opklarede SE og HØR efterfølgende.

Vi fik nemlig fat på Knudsen, og tonen havde ikke ændret sig til det bedre. Tværtimod faktisk.

- Jeg synes generelt, at han er så negativ og perfid over for andre på de sociale medier. Man gider jo ikke have sådan en gammel, sur nar ansat, fortalte han blandt andet til SE og HØR, før han fortsatte:

Annonce

- Han skal holde sin kæft og så bare sidde i sin egen koger. Jeg har ikke noget godt at sige. Manden er fuldstændig uinteressant. Udover det skal han bare lukke røven.

Dan Rachlin har ikke haft lyst til at kommentere på Knudsens kommentarer.

Annonce

Sponsoreret indhold