Annonce
Sport11 timer siden (opd. 10 timer siden)

Sanna Solberg-Isaksen forlænger med Team Esbjerg: Er blevet gravid

Sanna Solberg-Isaksen er blevet gravid og spiller ikke flere kampe for Team Esbjerg i år. Det oplyser Team Esbjerg i en pressemeddelelse.
Sanna Solberg-Isaksen er blevet gravid.
Sanna Solberg-Isaksen er blevet gravid.
 Foto: Attila Kisbenedek/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce

Den norske håndboldprofil Sanna Solberg-Isaksen er gravid og har spillet sin sidste kamp i denne sæson, men på den anden side af graviditet og barsel kommer hun fortsat til at tørne ud for Team Esbjerg.

Det fremgår af en pressemeddelelse, hvor håndboldklubben både fortæller om graviditeten og annoncerer en kontraktforlængelse for yderligere to sæsoner.

Nordmandens kontrakt med det vestjyske håndboldflagskib løber dermed til sommeren 2028.

Den 35-årige nordmand er med 384 kampe den spiller, der har spillet flest kampe for Team Esbjerg, og fløjspilleren glæder sig over at få mulighed for at udbygge rekorden på den anden side af sin graviditet.

Hun indikerer dog også, at der meget vel kan være tale om karrierens sidste kontraktforlængelse.

Annonce

- Jeg er vældig glad for at forlænge, så jeg ikke pludselig havde spillet den sidste kamp for klubben.

- Det tog lidt tid at komme i fysisk topform efter min første graviditet (for tre år siden, red.), men det gik fint, og så længe kroppen vil, og motivationen er der, vil jeg gerne spille nogle år til. Men tiden nærmer sig da …, siger nordmanden.

Cheftræner Tomas Axnér er sikker på, at nordmanden vender tilbage på håndboldbanen i fysisk topform, udtaler han i pressemeddelelsen.

Annonce

Sanna Solberg-Isaksen har spillet for Team Esbjerg siden 2016.

Siden 2010 har hun været en del af Norges landshold. Sidste år var hun med til at vinde OL-guld i Paris, og hun har også været til at vinde to verdensmesterskaber og tre europamesterskaber gennem karrieren.

Annonce

Sponsoreret indhold