Annonce
Kendte14 timer siden

"Rap fyr i L.A."-skuespilleren Floyd Roger Myers er død

Han blev kun 42 år gammel
Floyd Roger Myers Jr. er gået bort.
Floyd Roger Myers Jr. er gået bort.
 Foto: Instagram
Annonce

Floyd Roger Myers Jr. er død.

Skuespilleren, der var bedst kendt for at spille rollen som den unge Will Smith i "Rap fyr i L.A.", blev 42 år gammel.

Det skriver TMZ, der har fået dødsfaldet bekræftet af tv-stjernens mor, Renee Trice.

Ifølge moderen blev Floyd Roger Myers Jr. fundet død onsdag i sit hjem i Maryland efter et hjerteanfald - og det var ikke det første af slagsen.

Hun fortæller nemlig videre, at skuespilleren de seneste tre år op til sin død blev ramt af hele tre hjerteanfald.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-10-30/2.jpg
Floyd Roger Myers Jr. i rollen som den unge Will Smith i "Rap fyr i L.A.".
 Foto: WB

Renee Trice havde snakket i telefon med sin søn aftenen før, han gik bort.

Rollen som den unge Will Smith tilbage i 1992 var Floyd Roger Myers Jr.'s første rolle som skuespiller.

Annonce

Han har også medvirket i serier som "The Jacksons: An American Dream" og "Young Americans".

Omkring 2000 lagde han dog skuespillet på hylden for at stifte foreningen Fellaship Mens Group, der fokuserer på mænds mentale helbred.

Floyd Roger Myers Jr. efterlader sig fire børn.

Annonce

Sponsoreret indhold