
Casper Drømmes vilde planer: Vil udvide til Europa og USA
LÆS OGSÅ: Casper Drømme om folk på nettet: - Jeg er blevet mere immun
For under en uge siden åbnede Casper Drømme sin første burgerbar af tre i København, og han har saftsuseme haft travlt.
Så travlt, at han nu to dage i træk er blevet nødt til at lukke sin butik, fordi de ikke kunne følge med den store efterspørgsel, og fordi der er problemer med strømmen.
Travlheden slutter dog slet ikke her, hvis Casper Drømmes drømme bliver en realitet.
Det fortalte han til SE og HØR, da vi var på besøg i den nye burgerbar på Frederiksberg før åbningen.
- Selvom vi åbner tre, så er planen, at vi skal ud i hele Danmark. Ideen er, hvis det går, som jeg håber at tage det videre ud. Resten af Europa, måske også USA, fortæller han.
Lige nu er det slet ikke på tegnebrættet, og ingen planer er lagt i forbindelse med at skulle udvide fra de tre lokationer i København, men som Casper siger:
- Det er ikke for sjov, jeg hedder Drømme. Fantasien fejler ikke noget. I mit hoved er det en plan, men der vi slet ikke. Man skal også passe på med at kigge for langt frem, fortæller han.
Drømme har tre konkurser bag sig og forsøgte sig med forskellige ting, men slog for alvor igennem på sociale medier, da han begyndte at anmelde mad i sin bil.
Nu har han så taget det steppet videre og laver sine egne burgere i hjertet af København.
Selv tror han på det, mens onde tunge på sociale medier kun giver ham ét år, før han igen må gå konkurs.
SE og HØR har talt med Casper Drømme om de negative kommentarer, han får, og hans reaktion kan du se, høre og læse her, ligesom du kan se interviewet i toppen af artiklen her.
