
Nicolaj Rosé var død i otte minutter: Det så han, mens han var væk
LÆS OGSÅ: EVAKUERET MIDT I REALITYPROGRAM
Trapperne ned til perronen på Århus Banegård blev pludseligt svære at gå på for Nicolaj Rosé.
"Love Island"-stjernen følte sig desorienteret og fuld, selv om han var fuldstændig ædru efter en veloverstået arbejdsdag.
Til Nicolajs held var toget fem minutter forsinket. Det betød, at han faldt om med hjertestop midt i en menneskemængde i myldretiden og ikke, da han sad alene for sig selv på et sæde.
- Med et hjertestop skriger man jo ikke i smerte. Jeg kunne være faldet i søvn på mit sæde, og der ville folk ikke tænke over det. Måske ville en kontrollør i Struer forsøge at vække mig, fortæller den 31-årige realitykendis i "Sladderministeriet".
Da Nicolaj faldt om, var det den lægestuderende Fatima, som var første person på stedet til at give ham livreddende førstehjælp. Noget han føler sig heldig for og velsignet over den dag i dag.

Udover Fatima hjalp flere andre personer til med at få Nicolaj tilbage til livet. Samtidig takker han de højere magter.
- Der er en eller anden, der holder hånden over mig. Der må være en mening med tingene i sidste ende, siger han.

Det så han i døden
Officielt var Nicolaj klinisk død i otte minutter. Da han faldt om, fik han straks hjertemassage, og efter otte minutters tryk på brystet, gav en hjertestarter ham ét enkelt stød, som satte hjertet i gang igen.
Selv husker "Love Island"-stjernen ganske lidt fra de skæbnesvangre otte minutter.
Men noget står ganske klart fra den traumatiske oplevelse.
- Jeg har i hvert fald opfattelsen af, da jeg falder om, at jeg er et andet sted. Jeg sidder i min erindring og har en dialog, hvor jeg har det varmt og behageligt.

Derfor gik det galt mellem "Love Island"-Nicolaj og Liv: Beskyldninger om utroskab
- Efter det bliver jeg vækket på et koldt stengulv på Århus Banegård. Jeg har smerter, fordi jeg har brækket mine ribben af behandlingen, forklarer Nicolaj.
I dag har tv-kendissen fået indopereret en pacemaker, ligesom han de næste to til tre måneder skal skåne sine krop så meget som overhovedet muligt.
Derfor må han ikke løfte mere end et kilo, og han må heller ikke køre bil før det nye år.
Se det hele i videoen og hør hele afsnittet af "Sladderministeriet" med Nicolaj og kæresten Liv Madsen på samtlige podcasttjenester!