Annonce
Krimi27. okt. 2025

Comanches-rocker i knivopgør på åben gade: Efterlyser gerningsmænd

En rockervest blev efterladt midt på gaden da et voldeligt opgør med kniv fandt sted i sidste uge. Nu efterlyses to gerningsmænd af politiet
Gerningsstedet i Varde - cirka i midten af billede kan man se den rockervest, som blev efterladt på gaden efter det voldsomme opgør.
Gerningsstedet i Varde - cirka i midten af billedet kan man se den rockervest, som blev efterladt på gaden efter det voldsomme opgør.
 Foto: Presse-fotos
Annonce

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en fortrolig mail til patrick@sh.dk

LÆS OGSÅ: Dukker dansk popstjerne op i retten? Tiltalt for at indsmugle 12 pebersprays

Onsdag i sidste uge fandt der et voldeligt opgør sted midt på Storegade i Varde, hvor tre mænd var involveret.

Efter det blodige slagsmål blev der efterladt en Comanches-rockervest på gaden - efterfølgende blev en 27-årig mand varetægtsfængslet i sagen, mens to andre - en 23-årig og 31-årig mand - blev løsladt efter endt grundlovsforhør.

Alle tre mænd er sigtet for grov vold, mens den 27-årige ligeledes er sigtet for grov vold og for at have brugt en kniv.

Nu har Vestre Landsret dog omstødt byrettens løsladelse, hvorfor Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser de to mænd, hvor de mener de ene har tilknytning til rockerklubben Comanches.

- Vi eftersøger dem og opfordrer de to sigtede til selv at henvende sig til os. Vi hører også gerne fra borgere, der har oplysninger om, hvor de opholder sig, udtaler vicepolitiinspektør Søren Rønnov fra Syd- & Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Annonce

Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet i Storegade i Varde onsdag klokken 15.41 - kort efter kunne politiet anholde de tre mænd.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på telefon 114.

Annonce

Sponsoreret indhold