Efter seks års parforhold: Connie Britton og David Windsor skal giftes

Skuespillerinden Connie Britton er blevet forlovet.
Hendes bedre halvdel, produceren David Winsor, har nemlig været en tur nede på knæ for at stille det store spørgsmål.
Og heldigvis for ham modtog han et rungende ja.
Dermed skal kendisparret giftes efter seks års parforhold.
Det skriver People Magazine.
Ifølge det amerikanske medie kom forlovelsen frem den 24. oktober.
Her blev Connie Britton og David Windsor nemlig spottet, mens de kyssede løs i lufthaven, og her var den 48-årige skuespillerinde iført en ring på dén finger.

Kendisparret mødte hinanden tilbage i slutningen af 2019, hvor de blev sat sammen til en vens fødselsdag.
Dagen efter fødselsdagen skrev David Windsor til Connie Britton, og siden da har kærligheden kørt på skinner.
De har begge tidligere været gift og har begge børn.
David Windsor har to biologiske børn med sin ekskone, mens Connie Britton har et adoptivbarn.