Annonce
Hollywood7 timer siden

Katy Perry står endelig frem: Her er min kendte kæreste

Romancerygterne omkring popstjernen Katy Perry og den tidligere canadiske premiereminister Justin Trudeau viser sig nu at være sande.
MEGA
Katy Perry er nu officielt sammen med den tidligere canadiske premierminister.
 Foto: Xavier Collin/Image Press Agency / MEGA
Annonce

Det er blevet gættet, spekuleret og hvisket i krogene - men det er slut nu.

For popstjernen Katy Perry, som forleden gæstede Danmark, ér sammen med den tidligere canadiske premierminister Justin Trudeau.

Amerikanske TMZ skriver nemlig, at parret nu er i Paris for at fejre Katy Perrys 41-års fødselsdag med et kabaretshow på Crazy Horse.

Det amerikanske medie har både billeder og video af det forelskede par der forlader teatret hånd i hånd foran paparazzi-fotografernes blitz, og dermed er et helt nyt powerpar født.

Rygterne om et forhold begyndte at tage fart, da Perry og Justin Trudeau blev set sammen på en date i Montreal, kort tid efter "I kissed a girl"-sangeren havde sagt farvel og tak til skuespilleren Orlando Bloom efter næsten 10 år sammen.

MEGA
I 10 år var Justin Trudeau Canadas premierminister.
 Foto: Chris Kleponis - CNP / MEGA

Perry og Trudeau har dog i månedsvis formået at trække spændingen omkring deres relation, men nu skulle den altså være god nok - et nyt kendispar er født, og det er altså et par som blander popmusik og politik.

Annonce

I september blev parret set på en yacht ved Santa Barbara, hvor de blandt andet kyssede, og da Katy Perry forleden spillede i Danmark, hyggede turtelduerne sig i Tivoli i København.

53-årige Justin Trudeau har tre børn fra et tidligere ægteskab, og han var mellem 2015 og 2025 den næstyngste premierminister i Canada nogensinde.

Annonce

Sponsoreret indhold