
Hailey Bieber er klar på flere børn, men...

LÆS OGSÅ: Hailey Bieber vækker opsigt: Hun kan jo ikke sidde ned!
Hvis noget kan få den 28-årige popfrue Hailey Bieber til at smile, så er det tanken om, at have fire-fem små Biebers løbende omkring sig.
Og Justin Biebers hustru afviser heller ikke, at parret arbejder på flere børn.
Fans skal dog ikke forvente, at endnu en mini-Bieber vil melde sin ankomst i den nærmeste fremtid.
- Jeg ved, at jeg vil have mere end et, men jeg har ikke travlt, lyder det fra Rhode-grundlæggeren i fredagens episode af "In Your Dreams With Owen Thiele"-podcasten.


- Jeg har altid vidst, at jeg ville være mor - lige siden jeg var helt lille. Jeg har altid forestillet mig selv med børn, siger hun.
Hailey og hendes mand, Justin Bieber, blev forældre til deres søn Jack i august 2024, men holdt det meste af graviditeten hemmelig, indtil de delte nyheden i maj samme år sammen med billeder fra deres løftefornyelse på Hawaii.
Parret, der har været gift siden 2018, har siden delt små glimt af deres søn på sociale medier – men uden nogensinde at vise hans ansigt.
Jack fik for nylig sin debut i en familiephotoshoot i forbindelse med Justins album “Swag”, der udkom i juli. Her poserer Hailey og Justin i matchende hvide tanktops, mens deres søn kravler rundt iført kun en ble.
