Annonce
Kendte23 timer siden

Casper Drømme afslører: Jeg er skilt

Den kendte influencer og iværksætter Casper Drømme fortæller til SE og HØR, da vi møder ham på hans nye burgerbar i København, at han blev skilt fra sin kone sidste år
Den kendte influencer Casper Drømme blev i 2024 skilt med sin daværende kone, som han har to børn med. Det sætter han ord på over for SE og HØR, da vi møder ham i hans burgerbar.
 Gregers Overvad
Annonce

En af landets største influencere lige nu, og måske den allerstørste hvad angår mad, er kendt som Casper Drømme.

Han er en iværksætter med gevaldigt fart over feltet, og midt i sin store succes og forvandling fra pædagog til influencer blev han ramt hårdt i privatlivet.

Annonce

I 2024 blev han nemlig skilt fra sin daværende kone, som han deler to børn med.

Det fortæller han til SE og HØR, da vi er ude at tale med ham i forbindelse med hans nye burgerbar "Casper's" på Frederiksberg i København.

- Jeg er skilt, så jeg har mine børn hveranden uge. Jeg har dem 7/7.

Casper Drømme er kendt for sin hue, og den er selvfølgelig også med på logoet i den nye burgerbar.
Casper Drømme er kendt for sin hue, og den er selvfølgelig også med på logoet i den nye burgerbar.
 Foto: Gregers Overvad

Børnene har han som sagt med ekskonen, og de er henholdsvis syv og tre år gammel.

Annonce

Selvom der går rigtig meget tid med at arbejde og bygge sine sociale kanaler op og lave en helt ny burgerkæde, så er der stadig masser af tid med børnene, fortæller han.

- Jeg har dem hveranden uge, så i den uge, jeg har dem, er jeg fuld på med dem. Og den anden uge, der knokler jeg. Men det er en, for mig, fin veksling at kunne begge ting. Hvis jeg kun arbejdede, ville jeg dø. Det er rart at komme tilbage med ungerne og bare koble af.

Annonce

På trods af at Casper er en stor influencer, der i skrivende stund har over 136 tusinde følgere på Instagram, 46 tusinde abonnenter på YouTube og 12,2 millioner likes og 267 tusinde følgere på TikTok, ser man overhovedet ikke hans børn eller kæreste eller andet fra privaten på de sociale kanaler.

Han godt ved, at han kan tjene mange flere penge på at bruge børnene i sine videoer, men det er ikke noget, han har lyst til overhovedet.

Annonce

- Jeg forsøger at være meget privat. Jeg har aldrig delt ud af mit privatliv. Kun madanmeldelser og burgerkæden, fortæller han og fortsætter:

- Jeg ønsker ikke at bruge dem som et promoveringsværktøj. Man kan trække mange likes med små børn. Jeg synes bare, at den side af mig er privat, og mit virke er offentligt.

Også selvom du kan tjene penge på at poste børn?

Annonce

- Min drøm er ikke at sidde på strandvejen med et Rolex og en Ferrari.

Har du råd til et Rolex og en Ferrari?

- Jeg har ikke en krone du. De ligger alle sammen i en burgerbolle eller et eller andet.

Se SE og HØR tale med Casper Drømme i hans nye burgerbar "Casper's" på Frederiksberg øverst i artiklen.

Velbekomme.
Velbekomme.
 Foto: Gregers Overvad
Annonce

Sponsoreret indhold