Annonce
Kendte9 timer siden

Cilia Trappaud springer ud som podcastvært: - Et tema, der har fyldt meget i mit liv

"Vild med dans"-værten Cilia Trappaud ved, hvor meget sundhed og velvære betyder i et travlt liv, og derfor får hun nu sin egen podcast om det
Cilia Trappaud har gang i flere store ting dette efterår.
Cilia Trappaud har gang i flere store ting dette efterår.
 Foto: Jesper Sunesen
Annonce

LÆS OGSÅ: Lars fra "Hotel Romantik" har fundet kærligheden: - Jeg er smaskforelsket

Cilia Trappaud har uden tvivl gang i et vildt efterår.

Den professionelle danser har nemlig lige købt en lejlighed i Danmark, er vært på "Vild med dans", og så arbejder hun på en splinterny podcast.

Det fortalte hun, da SE og HØR mødte hende efter program fire af TV 2's danseprogram.

Cilias podcast har fået titlen "Busy Being Well", og den vil handle om velvære, sundhed og at have det godt i et travlt liv.

Emner, hun selv kan relatere til, og som har fyldt rigtig meget i hendes eget liv.

- Selvfølgelig både fordi jeg er professionel danser, og jeg altid har fokuseret på at behandle min krop så godt så muligt og give mig selv de bedste forudsætninger for at kunne performe rigtig godt.

Annonce

- Men udover det også fordi jeg har dealet med nogle udfordringer i mit liv, som var meget frustrerende, og som også i sidste ende hang sammen med min sundhed og mit velvære.

- Så jeg har lært rigtig meget, og det har egentlig gjort, at jeg har den her store interesse og passion for det, fortalte hun.

Vild med dans program 4 2025
Lige nu er Cilia Trappaud vært på "Vild med dans", og værtsrollen har kun givet hende blod på tanden.
 Foto: Jesper Sunesen

Det er ikke kun Cilia Trappauds stemme, man kommer til at høre i podcasten. Undervejs vil hun nemlig få besøg af flere inspirerende personligheder, der selv har viden eller erfaringer inden for emnerne.

Annonce

- Jeg er ikke selv nogen ekspert, så det handler om, at jeg gerne vil tale med andre mennesker, som ved noget, eller andre mennesker, der har erfaringer, og så ligesom blive klogere og udforske det mere, fortalte hun.

Man kan dog også godt forvente, at der kigger et par kendisser forbi "Busy Being Well"- universet.

Men hvem det er, kan "Vild med dans"-værten ikke røbe endnu.

Annonce

- Der er da et par navne med. Men det er ikke lanceret endnu, så jeg vil faktisk ikke afsløre alt, alt for meget, lød det med et stort smil fra Cilia, der til gengæld godt kunne røbe, at podcasten har premiere i slutningen af oktober.

Annonce

Sponsoreret indhold