Sjældent syn på den røde løber: Sean Bean viser sin femte kone frem

"The Martian", "Ringenes Herre", "Troja" og mange, mange flere.
Ja, det er bestemt ikke store film, som Sean Bean mangler på sit CV.
Men det er ikke kun filmroller, han har haft mange af.
Den britiske skuespiller er nemlig også rigtig glad for at blive gift. Hele fem gange er det sket, og tirsdag i Los Angeles viste han - hvilket sjældent sker - sin femte kone, Ashley Moore, frem på den røde løber.
Det skete i forbindelse med premieren på en ny TV-serie om Robin Hood.
Det skriver Daily Mail.
Sean Bean blev første gang gift i 1981 med Debra James. I 1988 gik de to dog fra hinanden.
To år senere var det så Melanie Hill, han sagde "ja" til, men også her blev endestationen nået efter syv års ægteskab.
Samme år, 1997, blev han gift for tredje gang. Denne gang med Abigail Cruttenden. De to holdt sammen indtil 2000.
Først otte år senere var Sean Bean klar til at prøve lykken igen, men ægteskabet med Georgina Sutcliffe nåede kun at være tre år frem til 2011.
I 2017 var det så hans nuværende kone, Ashley Moore, han sagde ja til, og dermed er det også hans længste ægteskab.
Sean Bean har tidligere fortalt, at han egentlig ikke havde planer om at gifte sig igen, efter det fjerde ægteskab gik i stykker, men så kom Ashley Moore ind i billede.
- Jeg havde ikke planer om at gifte mig igen, men jeg havde heller ikke planer om at møde en så fantastisk person som Ashley. Jeg kan ikke vente med at tilbringe resten af vores liv sammen, fortalte han til Daily Mail.