Annonce
Sport16 timer siden

Stor mystik: James Harden viser søn frem i nyt program

NBA-stjernen har altid yndet at værne om sit privatliv. Nu åbner han alligevel dørene
James Harden er en af de største stjerner i NBA. 
James Harden er en af de største stjerner i NBA.
 Foto: Carrie Giordano/AP/Ritzau Scanpix
Annonce

Basketball-interesserede ved udmærket godt, hvem James Harden, eller "The Beard", er.

Hans meritter tæller blandt andet 11 All Star-udnævnelser, tre topscorertitler og en enkelt MVP-titel (mest værdigfulde spiller, red.).

Stjernestatussen til trods, så er det forsvindende lidt, offentligheden ved om den 36-årige stjerne uden for banen.

Harden har nemlig aldrig rigtig delt ud af privatlivet - hverken koner, kærester eller børn er blevet hevet med ud i rampelyset.

Indtil nu.

I Netflix' nye sæson af basketball-hittet "Starting 5" viser Los Angeles Clippers-profilen for første gang sønnen Jace, der er seks år under optagelserne, frem.

- Jace betyder alt for mig.

- Jeg tror, at alle, der har børn, kan forstå forskellen på kærligheden, når det kommer til en, man selv har skabt. Det er fantastisk. Det er som en miniudgave af mig selv, siger han blandt andet.

Det er ikke det eneste, Harden deler ud af for første gang.

Også detaljer om forholdet til kæresten Paije Speights bliver afsløret.

Blandt andet hvordan parret mødte hinanden, og at de venter et barn sammen.

Annonce

Sponsoreret indhold