Annonce
Kendte17 timer siden

Anders Holch Povlsens nye dyr skudt af politiet

En forveksling mellem et vildsvin og en ungarsk uldgris fik drabelige konsekvenser for bestseller-milliardærens nye kæledyr
Anders Holch Povlsen og hustruen Anne mistede i sidste uge en ungarsk uldgris, som politiet forvekslede med et vildsvin.
Anders Holch Povlsen og hustruen Anne mistede i sidste uge en ungarsk uldgris, som politiet forvekslede med et vildsvin.
 Foto: Lars H. Laursen
Annonce

LÆS OGSÅ: Sælger ud igen: Christian Arnstedts investeringsfirma forlader virksomheden

Onsdag skød og dræbte Østjyllands Politi i samarbejde med en schweisshundefører, hvad man troede var et løbsk vildsvin nær Aarhus.

Det viste sig dog ikke at være et vildsvin, men i stedet en ungarsk uldgris, der var sluppet løs fra Constantinsborg, som milliardæren Anders Holch Povlsen ejer.

Det skriver TV 2 Østjylland.

Uldgrisen var for nylig blevet en del af familien på herregården og menes at være sluppet løs, efter at være svømmet over en sø der ikke var indhegnet.

Godset fandt først ud af, at uldgrisen var væk, da man læste om et vildsvin på fri fod. Da det kontaktede politiet, var det for sent, da dyret allerede var skudt.

Ifølge Henrik Møller Pedersen, der er daglig leder på Constantinsborg, var uldgrisen en del af en naturplejeprojekt på godset.

Annonce

Projektet tæller også en anden uldgris og målet er nu at sikre søen, så problemer ikke opstår igen.

- Vi vil naturligvis sikre rette foranstaltninger, så den anden gris ikke tager samme tur, siger Henrik Møller Pedersen til TV 2 Østjylland.

Anders Holch Povlsen har ejet Constantinsborg siden 2002, hvor han overtog godset fra fra sin far Troels Holch Povlsen.

Ifølge Forbes er 52-årige Anders Holch Povlsen nummer 185 på listen over rigeste mennesker i verden.

Annonce

Sponsoreret indhold