
Lissa Paustian afviser rygter: Vi er ikke uvenner!
LÆS OGSÅ: TERESA FORKLARER BRUD MED KARL
Flere Reddit-brugere slog alarm, da det på Instagram så ud til, at Lissa Paustian og hendes rød løber-makker fra "Gift ved første blik", Morten Mortensen, ikke længere fulgte hinanden.
Som de fleste nok ved, er det i denne nymoderne verden et tydeligt tegn på, at der er ugler i mosen, og derfor spekulerede folk selvsagt i, om de to realitydeltagere mon er uvenner.
Det slog Lissa fast over for SE og HØR i går, at de altså ikke er.
- Jeg ved ikke, hvad det er for en fejl, de har set. Jeg følger Morten, og Morten følger mig.
- Vi er stadig venner, og jeg snakker i telefon med ham hver dag, sagde Lissa på den røde løber til premieren på "Det var altid dig".

"Bachelorette"-deltageren var i tvivl om, hvorvidt hun skulle kommentere Reddit-rygterne, men det valgte hun altså at gøre og slog samtidig fast, at Morten er en pissegod kammerat.
Samtidig understregede Lissa, at hun og "Bachelorette"-veninden også stadig er lige så gode venner, som de altid har været.

Det er efterhånden lang tid siden, man har set de to sammen på en rød løber eller på de sociale medier, men det er der en forklaring på.
- Vi er lige så gode venner, som vi altid er, men der sker også det nogle gange, at så er man mere sammen med andre. Det er sådan, det er, lød det fra Lissa.
Se hele interviewet i videoen øverst i artiklen!