
Skjulte det i 16 år: YouTube-stjerner Dan Howell og Phil Lester bekræfter forhold

LÆS OGSÅ: Kendt YouTube-stjerne i vanvittig forvandling
De er blevet spurgt igen og igen, og nu bekræfter YouTube-stjernerne bag kanalen "Dan and Phil", Dan Howell og Phil Lester, at de er kærester.
Det skriver BBC, efter parret har delt det i en video på deres YouTube-kanal.
Her fortalte Dan Howell og Phil Lester, som også tidligere har haft et radioprogram hos BBC og udgivet flere bestseller-bøger, deres 2,94 millioner følgere, at de i 16 år havde forsøgt at skjule forholdet.
- I midten af mine 20'erne var vi nødt til at skjule forholdet, fordi jeg stadig skjulte, hvem jeg var over for mine venner, min familie og mig selv, siger Dan i videoen og fortsætter:
- Det var derfor, at alt det graveri fra folk online ramte en nerve hos mig, for Phil var mit frirum. Du var min første kæreste. Du var en solstråle i mit liv dengang.
Dan Howell fortæller videre, at har levet en "ekstremt homofobisk barndom", hvorfor han altså måtte gemme sig dybt i skabet i årevis.
I juni 2019 sprang de begge ud som homoseksuelle - først Dan Howell og senere samme måned fulgte Phil Lester trop. Men det er først nu, at de bekræfter, at de er i et forhold sammen.
Dermed sætter de altså en stopper for de mange rygter og spekulationer, der har været blandt duoens millioner af fans, siden de startede med at dele videoer sammen - mange af disse videoer fra deres fælles hjem.
I videoen fortæller de, at det hele gik så hurtigt for dem, da de først mødtes i 2009.
- Det gik så stærkt, at vi aldrig fik sat mærkat på forholdet. Vi endte bare med at bo sammen - og nu er vi her, siger Dan Howell i videoen, som du kan se herunder:
