Nicklas Bendtner: Fodbold-mangemillionær

Den danske landsholdsangriber Nicklas Bendtner har forlænget aftalen med den engelske Premier League-klub Arsenal, oplyser klubben i dag.
Arsenal oplyser ikke længden af kontrakten, men for nylig skrev den engelske avis The Sun, at der ville blive tale om en 5-årig aftale til ca. 22,5 mio. kr. om året. Det betyder, at han kan sætte næsten 2 mio. kr. ind på bankbogen hver måned.
Bendtner, der forhåbentlig viser sin høje værdi, når vi skal spille mod Portugal på lørdag, er da også meget glad.
- Det betyder meget, at jeg kan koncentrere mig om min fremtid i Arsenal, for klubben har en stor plads i mit hjerte. Jeg har været her i 5 år, og min udvikling både på og uden for banen som spiller og menneske kan jeg takke klubben for, siger han ifølge eb.dk.