Dokumenterne afsløret: Skuespiller Bryton James skal skilles

Man kan hurtigt fortryde et ja.
Og det mp man sige er tilfældet for Bryton James.
I marts i år blev han gift med Jahaira James. Men nu skal de skilles.
Det skriver TMZ.
Mediet er i besiddelse af skilsmissedokumenter, som viser, at det er Bryton James, der har søgt om skilsmissen.
Og det viser endda også, at der kun gik ganske få måneder mellem brylluppet og bruddet.
Mandag blev der søgt om skilsmisse. Men dokumenterne viser, at de allerede blev separeret i juni – altså cirka tre måneder efter brylluppet.
Bryton ønsker ikke, at nogen skal tilkendes ægtefællebidrag.
Derimod ønsker han, at hun giver afkald på efternavnet James, som hun fik grundet brylluppet.
Det er anden gang for Bryton James, at et ægteskab går i vasken.
Han har tidligere været gift med Ashley Leisinger.
De blev gift tilbage i 2011, og det var endda skuespillervennen Christien LeBlanc, som viede parret.
Bryton og Leisinger blev skilt i 2014.
Bryton James er i særdeleshed kendt for sin medvirken i tv-serierne ”Family Matters” og The Young and the Restless”.
Her blev det til henholdsvis 143 og 1687 afsnit!