DR-vært Lærke Kløvedal er blevet gift

Weekenden startede ekstra godt for DR-vært Lærke Kløvedal.
Her blev hun nemlig gift med Peter Bro Petersen.
Det fortæller hun i et opslag på Instagram, hvor hun kort og godt har delt bryllupsbilledet af de to samt datoen '10.10.2025'.
Lærke Kløvedal er vært på DR-podcasten "Det sidste måltid" samt på tv-programmet "På sporet af det uforglemmelige måltid".
Hun har også udgivet flere bøger, blandt andet "Sømærke", hvor hun fortæller om sin opvækst med Troels Kløvedal som far.
Det er ikke kun på DR, at Lærke Kløvedals virke i større eller mindre grad centrerer sig om måltider, idet hun også er mangeårig madanmelder på Politiken.
Lærke Kløvedal har tidligere været gift med en anden madglad DR-vært i form af Adam Price.
De blev gift i 2008, men siden skilt i 2010. Inden da nåede de at få sønnen storm.
I kommentarsporet til Lærke Kløvedals opslag vrimler det med kendis-hilsner.
Krimidronningen Sara Blædel skriver "hjerteligt tillykke", mens DR-kollega Josefine Høgh skriver, at parret stråler. Tidligere politiker og nuværende generalsekretær for Red Barnet Johanne Schmidt-Nielsen skriver tillykke og hurra, men skuespiller Birgitte Hjort kvitterer med flere hjerte-emojier.