Annonce
Krimi13 timer siden

Stak hende i brystet: Ville dræbe både sin ekskone og søn

Ifølge politiet dræbte manden sin ekshustru og forsøgte at dræbe deres søn. Til foråret skal han for retten
Kvinden blev dræbt i sit hjem i Fårevejle.
Kvinden blev dræbt i sit hjem i Fårevejle.
 Foto: Ritzau Scanpix
Annonce

En kvinde blev overfaldet og dræbt med kniv i sit hjem i Fårevejle Stationsby i Nordvestsjælland en tirsdag morgen i marts.

16. april næste år er der første retsmøde i sagen.

Her skal kvindens eksmand sidde på anklagebænken i Retten i Holbæk tiltalt for drabet og for forsøg på at dræbe det tidligere pars 17-årige søn.

Det viser sagens anklageskrift, som Ritzau har fået indsigt i.

Manden nægter sig skyldig i begge anklager, har det tidligere lydt fra grundlovsforhørene, hvor han er blevet varetægtsfængslet.

Under grundlovsforhørene har retslokalerne været fyldt med venner og familie til den anholdte, har det regionale medie sn.dk blandt andet rapporteret tidligere.

Annonce

Hvad den sigtede nærmere har forklaret om sagen, vides ikke. Det skyldes, at dommeren lukkede dørene under afhøringen.

Kvinden blev ifølge anklagen opsøgt i sit hjem af manden og stukket med kniv i brystkassen.

Politi og ambulance rykkede ud til stedet, hvor kvinden modtog akut behandling. Men hendes liv stod ikke til at redde, og hun døde kort tid efter.

Annonce

Anholdelsen af manden skete en halv times tid efter alarmen til politiet. Han blev anholdt på en adresse i nærheden.

- Vi kunne hurtigt skride til anholdelse af en mistænkt. Nu arbejder vi videre med efterforskningen i denne meget alvorlige sag, har vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard tidligere udtalt.

Over fem dage skal et nævningeting behandle sagen. Der ventes at falde en afgørelse 22. april.

Annonce

Sponsoreret indhold