Er blevet gift.. IGEN! Laura Drasbæk og Lasse Spang Olsen holder spontan-bryllup

LÆS OGSÅ: - Vi bor hver for sig
For 10 år siden giftede Lasse Spang Olsen og Laura Drasbæk sig på Bali.
Nu har de gjort det igen bare i et lidt mindre tropisk klima, Danmark.
Det skriver alt.dk.
Og findes der noget mere romantisk end at gifte sig, fordi man har mistet nogle papirer?
Næppe.
Spang fortæller nemlig til mediet, at Drasbæk og ham havde mistet deres vielsesattest fra Bali og i stedet for at lede efter det, giftede de sig sgu bare igen.
- Det var både romantisk og dejlig uformelt. Der kom en giftefoged og stod for det praktiske, og så sørgede klubbens fantastiske butler Poul for god mad og virkelig mange drinks, fortæller han til mediet.
Brylluppet holdt de i Eventyrernes Klub i Nyhavn. Her er Spang medlem og har været det i flere år.
Selvom de blev gift i 2015, gik de fra hinanden i 2018. I 2022 fandt de så sammen igen, fordi de ikke kunne undvære hinanden.