Uffe Holm om Jonatan Spang-sag: Man ved, den er gal
LÆS OGSÅ: Peter Aalbæk ignoreret af Jonatan Spang: Ikke usædvanligt
Komikerbranchen er chokeret, gætter Uffe Holm, som selv blev meget overrasket, da den verserende sag mod Jonatan Spang begyndte at rulle.
"Tæt på sandheden"-værten er anklaget for overgreb mod en dengang 15-årig pige - en sag, han selv beskriver som en "intim relation", og siden har der været stilhed fra hans side.
- Jeg synes, det er helt sindssygt. Der er jo total radio silence, så man ved ikke rigtigt, hvad der sker, siger Uffe Holm, da SE og HØR møder ham til gallapremieren på "Den sidste viking".
- Men altså: Det er fandeme ikke godt.
Uffe Holm har aldrig arbejdet direkte sammen med Jonatan Spang, men som kolleger har han rakt ud til ham, selv om det er mange år siden, de sidst har talt sammen, fortæller han den fremmødte presse.
- Jeg har faktisk prøvet at ringe til ham, men han tager den ikke.
Komikeren ville efter eget udsagn spørge Spang "hvad fanden sker der".
- Selvfølgelig kommer det bag på mig.
Er det noget, der har skabt opstandelse i komikerbranchen?
- Jeg tror, der er rigtig mange, der er i chok og ikke rigtigt ved, hvad fanden der lige sker.

- Jeg tænkte "det er løgn. Det er mærkeligt, det der".
Se hele interviewet i videoen øverst i artiklen.
Og se alle billederne fra gallapremieren på "Den sidste viking" i galleriet her: