Annonce
Kendte6 timer siden (opd. 6 timer siden)

"Den sidste viking" høster storros: Ren dansk verdensklasse

Fire til fem ud af seks stjerner og hjerter regner netop nu ned over holdet bag "Den sidste viking" fra anmelderne
Nikolaj Lie Kaas, Sofie Gråbøl, intruktør Anders Thomas Jensen og Mads Mikkelsen roses for "Den sidste viking" kort efter den danske gallapremiere.
Nikolaj Lie Kaas, Sofie Gråbøl, intruktør Anders Thomas Jensen og Mads Mikkelsen roses for "Den sidste viking" kort efter den danske gallapremiere.
 Foto: GREGERS OVERVAD
Annonce

"Den sidste viking", der er den nyeste film fra instruktør Anders Thomas Jensen, høster ros fra anmelderne.

Berlingske giver filmen fem ud af seks stjerner og kalder hovedrolleindehaverne Nikolaj Lie Kaas og Mads Mikkelsen for "ren dansk verdensklasse".

- Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas er suveræne i mange danske film og nogenlunde i udenlandske film, ofte i dramatiske roller, lyder det i Berlingskes anmeldelse.

- Men det er sammen med Anders Thomas Jensen, at de folder alt ud: det gakkede, tosserierne og det alment rørende.

Politiken kvitterer med fire ud af seks hjerter og beskriver de to skuespillere som "strålende".

Annonce

Hos Soundvenue lyder dommen på fem ud af seks stjerner. Her beskrives "Den sidste viking", der får dansk biografpremiere torsdag 9. oktober, som "alt det, vi forbinder Anders Thomas Jensen med.

Den 53-årige instruktør har for længst markeret sig som en fast del af den danske filmscene - både som manuskriptforfatter og instruktør.

Han har som instruktør stået bag fem andre film: "Blinkende lygter", "De grønne slagtere", "Adams æbler", "Mænd og høns" og "Retfærdighedens ryttere".

Annonce

I alle disse film optræder både Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas også.

Ud over de to hovedroller tæller rollelisten i "Den sidste viking" flere prominente navne som Bodil Jørgensen, Lars Ranthe, Sofie Gråbøl, Lars Brygmann og Søren Malling.

Filmen handler om enspænderen Anker (Nikolaj Lie Kaas), der løslades efter 15 år i fængsel for røveri og genforenes med sin lidt særlige bror, Manfred (Mads Mikkelsen).

Annonce

Manfred er den eneste, som ved, hvor pengene fra røveriet er blevet gemt, men han er imidlertid blevet ramt af en mental udfordring, der gør, at han ikke længere er klar over, hvor de er gemt.

Sammen tager de to brødre ud på en rejse tilbage til barndommen. For at genopdage sig selv og for at finde pengene.

Annonce

Sponsoreret indhold