Annonce
Kendte11 timer siden

Opsigelsesaftale afslører: Harald Toksværd fyret af DR for udtalelser

Trods tidligere forsvar af Harald Toksværds udtalelser lægger DR nu disse til grund for hans fyring. Det viser en opsigelsesaftale, som RADIO IIII er i besiddelse af
Grunden til Harald Toksværds opsigelse er nu ude.
Grunden til Harald Toksværds opsigelse er nu ude.
 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce

Debattør Harald Toksværd har fået sin kontrakt med DR's Talenthold annulleret som følge af tidligere udtalelser.

Udtalelser, der ifølge DR gør Harald Toksværd inhabil på "alt for mange områder".

Det afslører opsigelsesaftalen mellem Harald Toksværd og DR, som RADIO IIII er kommet i besiddelse af.

I opsigelsesaftalen fremgår det nemlig, at Harald Toksværd tidligere som debattør har udtalt sig på en måde, der ikke flugter med DR's profil.

- Ved din ansættelse var DR bekendt med din baggrund som debattør. Efterfølgende har DR imidlertid konstateret, at du om mange forskellige samfundsforhold har udtrykt dig på måder og med en markant tone, som betyder, at det ikke være foreneligt med habilitetsreglerne og de særlige krav til DR's uafhængighed og saglighed, hvis du skulle beskæftige dig med områderne i dit virke hos DR, lyder det i sagsfremstillingen i opsigelsesaftalen.

Annonce

Harald Toksværd blev især kendt som en kontroversiel debattør, efter han i et opslag på det sociale medie X valgte at skrive "gg ez" i kølvandet på nyheden om, at den forhenværende cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen, var død af kræft.

"Gg ez" er et slangudtryk, der bruges i gaming-universet, og som er en forkortelse for 'good game, easy'. Det bruges som regel som en hån mod sin modstander, når man har vundet i et spil.

Annonce

Siden da slettede han dog kommentaren.

En anden kommentar, som også vakte opsigt, var da Harald Toksværd i 2023 forsvarede en fest, som blev afholdt i det nye ungdomshus på Dortheavej 61 i København.

Festen blev afholdt i forbindelse med Ritt Bjerregaards død, og havde titlen "Så er vi kvit, Ritt".

Ritt Bjerregaard var socialdemokratisk overborgmester under rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69.

Annonce

Opsigelsen står imidlertid i skærende kontrast til det forsvar af Harald Toksværd, som Jonas Delfs, chef for P3 og DR Talentholdet, kom med til Berlingske i juli.

Jonas Delfs sagde om opslaget til avisen, at det "står DR selvfølgelig ikke bag, men jeg ved også, at det er noget, han har fortrudt og derfor også valgte at slette den pågældende kommentar".

Annonce

Delfs sagde videre, at DR ikke skal vurdere alt, hvad Harald Toksværd har foretaget sig tidligere.

I opsigelsesaftalen fremgår det dog, at DR netop har vurderet flere af Harald Toksværds udtalelser.

- Begrundelsen for den påtænkte opsigelse er, at DR ikke længere har mulighed for at tilbyde dig et bredt kompetencegivende talentforløb, da dine udtalelser, som DR nu er blevet bekendt med indenfor en række emner umiddelbart, medfører inhabilitet på at for mange områder, lyder et af punkterne i aftalen.

Annonce

Over for RADIO IIII oplyser Harald Toksværd, at han har tænkt sig at underskrive opsigelsesaftalen i løbet af denne dag.

RADIO IIII har rakt ud efter DR, men har endnu ikke fået svar.

Annonce

Sponsoreret indhold