Annonce
Krimi5 timer siden

Anne-Sofie og Frejas forældre i sorg: Hvorfor skulle de dø?

Drømmerejsen endte tragisk for to unge veninder, der døde alene på et hospital i Laos. Nu undersøger en ny TV 2-dokumentar den tragiske sag
20-årige Anne-Sofie Ørkild Coyman og 21-årige Freja Vennervald Sørensen tog afsted på tog drømmerejsen til Østen 27. august sidste år. Tre måneder senere døde begge piger under msytiske omstændigheder i byen Vang Vieng i Laos.
20-årige Anne-Sofie Ørkild Coyman og 21-årige Freja Vennervald Sørensen tog afsted på tog drømmerejsen til Østen 27. august sidste år. Tre måneder senere døde begge piger under msytiske omstændigheder i byen Vang Vieng i Laos.
 Foto: TV 2
Annonce

De var klar til den allerbedste tid i deres liv: Skolen var vel overstået, kufferten pakket, og nu stod den på uforglemmelige naturoplevelser og frihed, ferie – og ikke mindst fest.

Men 20-årige Anne-Sofie Ørkild Coyman og 21-årige Freja Vennervald Sørensens drømmetur til Laos sluttede brat og brutalt i november 2024. Her døde begge piger nemlig under mystiske omstændigheder efter en festlig aften i byen Vang Vieng.

I dag sidder Anne-Sofie og Frejas fortvivlede forældre tilbage med både sorg, savn og spørgsmålet: Hvad skete der den aften i november sidste år, og hvorfor endte deres piger med at dø? Dét mangler de svar på, fortæller de i TV2 dokumentaren ”Døden i Paradis”.

– Det er en del af vores helingsproces, at vi ved så meget som muligt, siger Anne-Sofies mor Anne-Marie Ørkild i programmet.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-10-08/e2e49736-6950-43de-a260-fbfe29a305c9.jpg
Anne-Sofie blev indlagt onsdag den 13. november kl. 17.30, og en læge noterede, at hun var i ”koma”. Knap seks en halv time senere var den 20-årige pige død – og morgenen efter led 21-årige Freja samme skæbne.Først tre døgn senere fik deres familier hjemme i Danmark besked.
 Foto: TV 2

Gratis shots

Den skæbnesvangre aften virkede ellers til at have været perfekt for de to gymnasieveninder. De havde festet igennem på deres vandrehjem, Nana Backpacker Hostel, med en håndfuld andre unge.

Annonce

Der var blevet delt rundhåndet ud af de gratis vodkahots. Intet havde virket mistænkeligt, og Anne-Sofie og Freja nød blot endnu en aften i backpackerparadiset.

Først næste morgen begyndte det mystiske mareridt.

Anne-Sofie skrev til en fyr – en hollandsk flirt, hun havde mødt undervejs – at hun følte sig sløj. Hun håbede snart af få det bedre, tilføjede hun.

Annonce

Men Anne-Sofie fik det ikke bedre, og pludselig svarede hun heller ikke mere.

I stedet kollapsede hun på toilettet, hvor hun blev fundet af en amerikansk backpacker, der straks fik hende på hospitalet.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-10-08/20241124-125810-1-3994x2662ma.jpg
I dag ved vi, at i alt seks backpackere døde, efter at de havde drukket vodkashots fra en flaske Tiger vodka på Nana Backpacker Hostel. Foruden de to danske piger døde Holly og Bianca fra Australien også. Det samme gjorde Simone fra England og en 57-årig mand fra USA
 Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Kort efter dukkede en bekymret Freja også op – og så var det, at det for alvor blev mystisk, bemærkede den amerikanske backpacker:

– Freja var i chok. Hun blev ved med at sige ”Klarer hun den?”. Det var der, at jeg begyndte at bemærke, at der måske også var noget galt med Freja. Hendes øjne flakkede, fortæller backpackeren i dokumentaren.

Annonce

Det blev sidste gang, at hun så de to piger i live.

Fundet i koma

Hjemme i Danmark anede forældrene ikke uråd. De blev først bekymrede, da den hollandske flirt tog fat i dem og fortalte, at han hverken kunne finde Anne-Sofie eller Freja.

Forældrene slog straks alarm til Udenrigsministeriet. Kort efter bekræftede de, at Anne-Sofie var blevet fundet på et hospital. Forældrene bookede straks flybilletter.

Annonce

Men aftenen før afrejse bankede betjente på døren hos både Freja og Anne-Sofies forældre: Begge piger var døde og havde været det i tre dage, lød den knusende besked.

– Alt det, vi har gjort de sidste tre dage ... der har min datter ligget død, og der er ingen, der har sagt noget. Det er mig helt uforstående, siger Frejas fortvivlede far, Karsten Sørensen, til TV 2.

Baren på Nana Backpacker Hostel var populær blandt de unge – og med god grund: Der blev nemlig serveret gratis shots.
Baren på Nana Backpacker Hostel var populær blandt de unge – og med god grund: Der blev nemlig serveret gratis shots.
 Foto: AFP/Ritzau Scanpix

I dag mangler forældrene stadig svar på, hvad der skete med deres døtre – og hvorfor de omkom.

Annonce

Man formoder, at pigerne døde, efter de havde drukket de gratis shots, som formentlig var blandet med en dødelig mængde metanol.

I dag ved forældrene ikke, om de nogensinde får et klart svar. De har blot fået at vide, at Anne-Sofie døde om aftenen den 13. november 2024, mens Freja bukkede under morgenen efter.

Forældrene ved også, at deres elskede piger var alene, da de døde, og at lægerne forinden havde forsøgt at genoplive Anne-Sofie. Ellers aner de ikke, hvilken behandling lægerne tilbød pigerne.

Annonce

Anne-Sofie og Freja blev heller aldrig blevet obduceret. Derfor må deres forældrene stadig leve med knusende uvished.

Alligevel forsøger de at finde mening i det meningsløse:

– Anne-Sofie og Freja ville sige: ”Man skal leve livet”, og det vil vi også, siger Anne-Marie Ørkild.

Annonce

Sponsoreret indhold