Mette fra ”Gift ved første blik” fik kræft: Ville jeg dø fra mine børn?

Hun blev egentlig ikke synderlig bekymret, da hun mærkede den lille knude i sit bryst.
Hendes egen læge slog også koldt vand i blodet: Du er både for ung, og du har født tre børn, så det er næppe alvorligt, lød lægens ord.
Men fundet af den lille knude for fem år siden blev startskuddet til 44-årige Mette Overmarks hårdeste kamp til dato:
Knuden viste sig nemlig at være en aggressiv kræftform, der sendte ”Gift ved første blik”-bruden ud i et voldsomt behandlingsforløb, der indebar slemme bivirkninger – og en frygt for, at hun ville dø fra sine tre børn, der dengang var blot fire, otte og 10 år.

I dag husker Mette tydeligt øjeblikket, hvor alvoren gik op for hende. Lægen på hospitalet var i gang med at scanne hendes bryst for at se, om han kunne lokalisere en knude. Det kunne han:
– Mens hans scanner mig, kan jeg se, han får en rynke i panden, og så fortæller han, at han straks vil tage en biopsi, et røntgenbillede og blodprøver, forlarer Mette.
Hun fik desuden stukket en grå kuvert i hånden, der indeholdt flere pjecer om kræft.
– Det var så ukonkret og voldsomt. Jeg kiggede slet ikke i den kuvert i begyndelsen.
Lægen forklarede, at Mette skulle bestille en ny tid til svar efter otte hverdage. Hun husker ventetiden som ulidelig.
– Jeg vidste, at det var noget – det kunne jeg jo fornemme på lægen den dag. Men hvor alvorligt var det? Ville jeg dø fra mine børn? Jeg havde pludselig ingen kontrol over noget.

Fik svaret om natten
Mette endte med selv at læse kræftsvaret i sin e-boks. Hun vidste godt, at det måske var dumt at nærlæse sin journal, uden at hun sad overfor en læge, der kunne forklare. Men hun havde brug for vished.
Så en nat åbnede hun beskeden og faldt over ordet ”malign”. Det betød, at hun havde kræft.
– Jeg havde lyst til at skære det bryst væk. Jeg var en skygge af mig selv og kunne næsten ikke forestage mig noget. Jeg blev sygemeldt fra mit arbejde, jeg sov næsten ikke. Jeg stod oprejst, men ikke meget andet, fortæller Mette i dag.

Trods chokket mærkede hun dog også en kamplyst vokse frem. Hun fik en trang til at forberede sig, så godt hun kunne. Hun læste om sygdommen og googlede parykker.
– Jeg følte, jeg skulle preppe og forberede mig, for pludselig ville jeg stå i det. Jeg skulle være klar, siger Mette, der også bookede en weekend på Tivoli-hotellet, hvor hun og børnene spiste slik, badede og grinede.
– Vi ville fylde op på kontoen med gode oplevelser, for om få dage skulle jeg have min første kemo, og så vidste vi ikke, hvordan jeg så ville have det.

Ny kamp efter kemo
Kræftbehandlingen tog hårdt på hende. Hun fik voldsomme bivirkninger, der kun blev værre og værre. Men den skrappe behandling gav også pote: Kemoen fik kræftknuden til at skrumpe, og efter 11 behandlinger var Mette ifølge lægerne kræftfri. Det betød dog ikke, at hendes kamp var slut.
– Jeg troede, at jeg ville tage hjem og være glad, men jeg blev ramt af et mentalt tog. Det skyllede ind over mig, hvad jeg havde været igennem, siger Mette og tilføjer:
– Døden havde pustet mig i nakken, og jeg kendte ikke længere min krop. Under sygdomsforløbet havde jeg også mistet mit job og min kæreste.

Hun vidste dog godt, at det var hende – og alene hende – der kunne bringe livsgnisten tilbage. Derfor begyndte hun et intensivt genopbygningsarbejde af sig selv: Træning, sund kost og dybe snakke.
– Jeg føler, jeg er et nyt menneske i dag. Jeg har ændret mig rigtig meget – nok også til det bedre. Jeg har fået ryddet op i værdierne.
I dag dyrker og nyder hun endnu mere de små glæder i livet.
– Livet er lige nu, og det er lige nu, det skal leves. Og det gør jeg.