Danske Spil: Pusle Helmuth er færdig i Vild med dans

LÆS OGSÅ: Karina Frimodt undskylder: Begik en fejl under "Vild med dans"
Danske Spil tror, at Pusle Helmuth bliver den første, der ryger ud af årets Vild med dans, og tagere danseren Damian Czarnecki med sig i glemslen.
Desuden har de fjernet Gustav Salinas fra favoritrollen til at vinde hele molevitten efter en håbløs indsats i sidste uge.
- Vi har stadig Jasmin, Ottesen, Rudbæk og Gustav som de fire første: Men vi må også sige, at Gustavs præstation var lidt skuffende, så ham har vi rykket fra topfavorit til at være en outsider til finalen. Han virkede meget nervøs og skal nok lige finde sig til rette, siger Mathias Reimer Larsen, der er oddssætter og ekspert på Vild med dans hos Danske Spil.
Udover Pusle, så tror Danske Spils eksperter, at den tidligere fodboldspiller Peter Løvenkrands også snart skal stille danseskoene på hylden.
- Vi har Pusle som favorit til at ryge ud, mens Skinz og Peter Løvenkrands følger lige efter. Pusle virker ikke til at have den nødvendige opbakning på lægterne eller hos vores kunder, siger Danske Spils ekspert.
LÆS OGSÅ: Karina Frimodt undskylder: Begik en fejl under "Vild med dans"