Annonce
Reality6 timer siden

Sådan gik det deltagere fra "Gift ved første blik" 2024

Et år efter sæson 10 af "Gift ved første blik" sluttede, giver flere deltagere en status på kærligheden uden for eksperimentet
Anette Winkler Bauer, Morten Mortensen, Søren Staun Petersen og Lars Skjærbæk Løvendahl giver en opdatering på kærlighedslivet et år efter deres medvirken i "Gift ved første blik".
Anette Winkler Bauer, Morten Mortensen, Søren Staun Petersen og Lars Skjærbæk Løvendahl giver en opdatering på kærlighedslivet et år efter deres medvirken i "Gift ved første blik".
 Foto: Brian Lichtenstein/DR/Snowman Productions
Annonce

LÆS OGSÅ: I medgang indtil modgang: De trak sig også i ”Gift ved første blik”

Ikke et eneste par klarede sig helt igennem sæson 10 af "Gift ved første blik" fra 2024.

Nu giver flere af deltagerne en status på kærligheden, her et år efter at eksperimentet for deres vedkommende sluttede.

Søren Staun - skilt fra Morten

- Status er, at jeg stadig leder! Dog har jeg det sidste lille års tid kastet min kærlighed over mine venskaber, både nye, som jeg fik fra min "Gift"-sæson, og gamle - og min nye kogebog, som udkommer 23. oktober, fortæller Søren til SE og HØR.

Søren har blandt andet kogebøger om græskar og rabarber bag sig, men den nye, "Repertoire", er en samling af hans favoritter fra nær og fjern.

På kærlighedsfronten er der ét krav, der er vigtigst for ham:

- Jamen manden, jeg leder efter, skal først og fremmest egentlig bare behandle mig godt. Mine drømme er stadig de samme, som da jeg startede eksperimentet.

Morten Mortensen og Søren Staun var det eneste par, der valgte at forblive gift efter sæson 10 af "Gift ved første blik". Ægteskabet holdt en måneds tid efter optagelserne.
Morten Mortensen og Søren Staun var det eneste par, der valgte at forblive gift efter sæson 10 af "Gift ved første blik". Ægteskabet holdt en måneds tid efter optagelserne.
 Foto: Brian Lichtenstein

- Nu har jeg bare meget mere kendskab til mig selv og mine mønstre og derfor flere værktøjer, jeg kan bruge i datingrelationer. Og det glæder jeg mig til at prøve af igen.

Morten Mortensen - skilt fra Søren

I marts fortalte Morten, at han var smaskforelsket i en ny fyr. Han nåede dog aldrig at afsløre hans identitet, før han igen blev single.

- Vi valgte at sige stop her for halvanden måned siden, så nu er jeg single igen, afslørede han midt i september over for SE og HØR.

Annonce

- Det var en stærk forelskelse. Vi var virkelig vilde med hinanden, og vi syntes, at vi kunne klare alt sammen.

- Da vi skulle prøve at få vores parforhold ud i den virkelige verden, kunne vi godt se, at der var nogle ting, som vi ikke var så gode til sammen alligevel, uddyber han.

Selv om den stærke forelskelse altså nu er væk, så er der ingen dårlig stemning mellem Morten og nu ekskæresten.

- Det var udramatisk, men det var stadig svært for os begge to at acceptere, fortæller han.

Anders Egelund fra "Bachelorette" er blevet nære venner med Morten Mortensen fra "Gift ved første blik".
Anders Egelund fra "Bachelorette" er blevet nære venner med Morten Mortensen fra "Gift ved første blik".
 Foto: Dan Mariegaard

Lars Skjærbæk Løvendahl - skilt fra Lone

Mens programmet stadig kørte i tv, men Lars og Lone for længst havde indset, at forelskelsen ikke ville indfinde sig, mødte han Matilde.

Her et år efter er parret stadig sammen - og har fået sat en titel på.

- Jeg har haft armen helt omme på ryggen, så vi er kærester. Det blev vi for 49 uger siden, joker Lars over for SE og HØR.

Parret har planer om i fremtiden at flytte sammen i Faaborg, hvor de har mødt hinanden.

Annonce

- Jeg har hus til salg, og vi har begge teenagebørn med den ene fod ude og den anden inde. Så vi er ikke flyttet sammen endnu, vi venter, til huset er solgt, og så tager vi den derfra.

Parret har dog investeret i en kolonihave som fælles projekt og hygger ellers med ferier til blandt andet Bukarest.

Om der skal en ring på fingere, vil Lars ikke afvise.

Lars og Lone blev viet af den tidligere deltager Anders i "Gift ved første blik".
Lars og Lone blev viet af den tidligere deltager Anders i "Gift ved første blik".
 Foto: Brian Lichtenstein

- Det er ikke lige på tegnebrættet nu her, men man skal jo aldrig sige aldrig. Vi har det begge godt sammen som kærester, og det er rigtig fint. Jeg blev jo gift ved første blik, fordi programmet hed sådan. Hed det "flyt sammen ved første blik" havde det også været fint. Det er ikke at blive gift, der er det svære, men at lære hinanden at kende og at gå op og ned ad hinanden.

Lars' hus har været til salg i halvandet år, og han forstår ikke, hvorfor det ikke er blevet solgt.

- Det er et godt spørgsmål, for jeg står og kigger ud over Faaborg fjord fra mit køkkenvindue.

Lars Skærbæk Løvendahl fandt efter skilsmissen i "Gift ved første blik" pludselig kærligheden i sin egen hjemby.
Lars Skærbæk Løvendahl fandt efter skilsmissen i "Gift ved første blik" pludselig kærligheden i sin egen hjemby.
 Foto: Privat

Anette Winkler Bauer - skilt fra Frank

- Jeg er single, men er begyndt at åbne op for at date igen og føler mig nu helt klar til at møde kærligheden. Oplevelsen har været stor og har krævet meget, så jeg har haft brug for, at det hele lige skulle bundfælde sig, at “finde tilbage” til mig, mærke mig selv og lande i hverdagen igen, lyder det fra Anette.

- Jeg har jo tilbragt enormt meget tid med de andre fra programmet, hvor meget har handlet om "Gift ved første blik". Jeg har efterfølgende prioriteret at tilbringe mere tid med mine venner og familie, få dyrket motion og egentlig lande i mit normale liv igen.

Annonce

I tiden, der er gået, har Anette reflekteret over, hvad hun hr lært og vil tage med videre fra programmet, og hvad hun vil holde fast i.

- Jeg har ikke nogle specifikke krav til en mand. For mig handler det om personlighed og kemi. Men det er vigtigt, at han er afklaret og fri af tidligere forhold, evner at kommunikere også om det svære, er kompromissøgende og har en god portion selvindsigt.

Anette Winkler Bauer og Frank Schytte blev matchet i sæson 10 af "Gift ved første blik" fra 2024.
Anette Winkler Bauer og Frank Schytte blev matchet i sæson 10 af "Gift ved første blik" fra 2024.
 Foto: Brian Lichtenstein/DR/Snowman Productions
Annonce

Sponsoreret indhold