Annonce
Kendte3. oktober 2025

"Tæt på sandheden"-medarbejdere tager afstand fra Jonatan Spang

Nu fortæller holdet bag "Tæt på sandheden", at de ikke ønsker at blive forbundet med deres tidligere chef og peger på, at programmet kan leve videre uden ham
Jonatan Spangs tidligere ansatte har ikke mange søde ord tilovers for komikeren.
Jonatan Spangs tidligere ansatte har ikke mange søde ord tilovers for komikeren.
 Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Tidligere "Tæt på sandheden"-ansat går i flæsket på Jonatan Spang

Det populære satireprogram "Tæt på sandheden" er fortid i den form, seerne kender.

Da DR i sidste uge valgte at afbryde samarbejdet med Jonatan Spang, blev det hurtigt klart, at beslutningen hang sammen med en sag om et seksuelt forhold til en 15-årig pige tilbage i 2009.

Mens Spang selv afviser, at der var tale om et overgreb, har han bekræftet, at forholdet fandt sted.

Det har fået flere af de medarbejdere, som gennem årene har skrevet og produceret programmet, til at tage markant afstand fra deres tidligere chef.

I Ekstra Bladet beskriver flere tidligere ansatte, hvordan deres syn på Jonatan Spang har ændret sig fra blandt andet at være nærmest idollignende til nu at se ham som en fremmed.

Annonce

Især hos komiker Martin Nørgaard, der i fire år skrev på programmet, har sagen sat et definitivt punktum:

- Det har vendt mit syn 180 grader. Jeg synes noget helt andet om ham nu, end jeg gjorde for nylig. Jeg synes grundlæggende, at det, han selv har indrømmet i sit Instagram-opslag, er nok til, at jeg ikke vil associeres med ham, arbejde for ham eller have noget med ham at gøre, siger han til Ekstra Bladet.

Martin Nørgaard så Jonatan Spang som et idol, som en god ven og som en god kollega. Nu ser han rødt, når han tænker på ham.
Martin Nørgaard så Jonatan Spang som et idol, som en god ven og som en god kollega. Nu ser han rødt, når han tænker på ham.
 Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

Andre tidligere ansatte peger på, at programmets succes i høj grad skyldtes redaktionen bag kulisserne og ikke kun Jonatan Spang.

Annonce

Flere fortæller, at Spang især i de senere år var mærket af stress, og at indholdet i høj grad blev udviklet af holdet selv.

Derfor mener de godt, at "Tæt på sandheden" kan leve videre i en ny udgave uden Jonatan Spang som frontfigur.

DR selv har heller ikke afvist, at der kan komme mere "Tæt på sandheden", men et endegyldigt svar er de endnu ikke kommet med.

Annonce

De tidligere medarbejdere understreger over for Ekstra Bladet, at ingen på redaktionen havde kendskab til sagen, før den ramte medierne.

SE og HØR talte torsdag med Jonatan Spangs presseperson, David Birch, i forbindelse med historien om, hvordan flere komikere nu er begyndt at bruge Jonatan Spang som ansigtet på en klam mand, der er sammen med mindreårige.

Her var svaret fra Jonatan Spang: Ingen kommentar.

Annonce

Sponsoreret indhold