Kendte10 timer siden

May Lifschitz om nyt tv-program med sin forlovede: - Han syntes, det var svært

Torsdag er modellen May Lifschitz til velgørenhedsarrangementet Charity Catwalk - her deler hun lidt ud om et kommende tv-program, hvor hendes forlovede også er med
May Lipschitz har et noget specielt mål for aftenens catwalk.
 Video: Martin Høien/Journalist: Nicklas Erik Lagerstorf
Annonce

LÆS ALT FRA SHOWET HER: Charity Catwalk løber af stablen

Torsdag aften er Aller Huset på Havneholmen omdannet til en eksklusiv catwalk.

Det sker i forbindelse med årets Charity Catwalk, der i år er til fordel for Legeheltene, der blandt andet hjælper indlagte og udsatte børn i Danmark.

Her er modellen May Lifschitz blandt andet mødt op, hvor hun torsdag vil bevæge sig ned på catwalken i en vild kjole og med ét overordnet mål for dagens velgørenhedsarbejde, fortæller hun til SE og HØR.

Annonce

- Jeg skal ikke falde. Jeg har et slæb, der er tre meter langt, lyder det fra skønheden, da SE og HØR møder hende på den røde løber.

I dagens anledning er Aller Huset - hvor SE og HØRs redaktion også har hjemme - lavet om til en catwalk, men det giver også problemer med sig, forklarer hun.

- Der er tre trin på den catwalk, så jeg er lidt spændt på, om jeg falder i dag, fortæller hun med et stort smil til følge.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-10-02/190A7066_0.jpg
30-årige May Lifschitz har fået de lyserøde leggings på - inden de bliver skiftet ud med en vild kjole senere på aftenen.
 Foto: Mikael Rieck / Aller Medier

Nyt tv-program med forlovet

For nyligt afslørede baben, at hun snart kommer til at tone over tv-skærmen i et nyt program, hvor hendes forlovede - den 34-årige Jens Lund - også er med.

Men hun holder fortsat kortene tæt til kroppen, som hun gjorde for ganske nyligt, hvor hun ikke ville afsløre, at der var tale om et tv-program.

Det har hun dog gjort nu, men så vil hun heller ikke fortælle meget mere.

Annonce

- Der går desværre et stykke tid, før jeg må løfte sløret for det.

- Men jeg er bare vildt spændt på at se, hvordan han (hendes forlovede Jens Lund red.) bliver, når der pludselig er kamera på, lyder det spændt fra modellen.

For år tilbage havde hendes forlovede - der ikke er kendt i den brede offentlighed - det svært med alt den offentlighed, forklarer hun.

Annonce

- Men jeg kan mærke, at han hviler i det – og ikke bare hviler i det, han synes også, at det er sjovt, fortæller May Lifschitz til SE og HØR.

Tv-programmet, der for nu må siges at være ganske hemmeligt, har blandt andet også været årsagen til, at parret har besluttet at udskyde deres bryllup.

Det kan du læse meget mere om herunder:

Annonce

Sponsoreret indhold