Nyheder17 timer siden

Russisk drone skudt ned af hollandsk kampfly

Der har nu været reel kamphandling mellem et hollands kampfly og en russisk drone. Det bekræfter hollandske myndigheder
Et hollandsk kampfly af typen F-35A har fået påtrykt en lille drone på siden - det sker kun, når flyet har skudt en drone ned.
Et hollandsk kampfly af typen F-35A har fået påtrykt en lille drone på siden - det sker kun, når flyet har skudt en drone ned.
 Foto: Hollands forsvarsministerium.
Annonce

LÆS OGSÅ: Medie: Trump skal tale med Polens præsident om russiske droner

Konflikten mellem Rusland og Europa har ulmet, siden Polen slog dronealarm i sidste måned.

Landet skød et større antal russiske droner ned, efter de havde krænket det polske luftrum, og nu viser det sig, at landet fik hjælp.

Et hollandsk kampfly er nemlig nu blevet prydet med en lille drone på siden, som billedet herover illustrerer.

Hollands Forsvarsministerium bekræfter, at deres luftvåben har ydet assistance til Polen, og har stået for nedskydningen af en drone.

- F-35-kampflyene i Polen vil være i landet fra 1. september til 1. december for at bidrage til beskyttelsen af ​​NATO-traktatområdet. Hollandske piloter har allerede været i aktion flere gange, herunder én gang med våben til at skyde russiske droner ned, siger Hollands forsvarsminister, Ruben Brekelmans, til forsvarets egen hjemmeside.

- Vi er klar og fast besluttede på at forsvare denne grænse sammen med vores allierede, Hele holdet gjorde denne historiske indsats mulig, lyder det fra ministeren.

Annonce

Hele verden vågnede op til lidt af en choknyhed, da Polen 10. september offentliggjorde, at landet havde haft uvelkomment besøg af russiske droner, hvoraf en del var blevet skudt ned.

Siden har Danmark og Norge været plaget af droner, der formodes at være russiske, hvilket blandt andet har medført lukning af Københavns Lufthavn.

USA's præsident Donald Trump har for en stund set bort fra sin politik om, at Europa må klare sig selv, og erklæret sig klar til at hjælpe med problemet.

I går vedtog EU på topmødet i København at opføre en dronemur langs østgrænsen.

Annonce

Sponsoreret indhold