Reality8 timer siden

Thomas efter "Love Island"-exit: - Jeg mistede mig selv

For anden gang er Thomas Reinhold Nielsen ude af "Love Island", og denne gang tager han selv det fulde ansvar
Thomas Reinhold Nielsen fortæller i "Sladderministeriet", at han faktisk var glad for at ryge ud af "Love Island". Vært: Nicklas Erik Lagerstorf Lyd og video: Heine Jørgensen Redaktion: Benedikte Brix, Frederikke Stage
 Video: SE og HØR
Annonce

LÆS OGSÅ: LEGENDE SVINER NY "LOVE ISLAND"-SÆSON

Med bulder og brag er Thomas Reinhold Nielsen ude af "Love Island", og det bliver svært for den nyudklækkede realitydeltager at skyde skylden på andre end sig selv.

Det er han også helt klar over.

- Det er jo min egen skyld, jeg kan ikke bebrejde nogen, siger Thomas om sit exit i denne uges afsnit af SE og HØRs podcast "Sladderministeriet".

Annonce

Efter et par dage med masser af tumult mellem især Thomas og Alberte, ender han altså med at trække det korte strå i dagens afsnit. Det er han dog ikke særligt ked af.

- Jeg har svært ved at navigere i mine egne følelser, så på den måde var jeg faktisk glad for at ryge ud.

Thomas Reinhold Nielsen
Thomas er helt klar over, at det er hans egen skyld, at opholdet i "Love Island"-villaen nu er slut.
 Foto: Kaspar Wenstrup

- Jeg havde mistet rigtig meget af mig selv på det tidspunkt. Normalt dater du ikke flere kvinder på en gang så intenst. At jeg skal forholde mig til to, som har en interesse i mig, gør mig snotforvirret, forklarer Thomas.

Annonce

Hjemme i Danmark er han ikke vant til at date mere end én kvinde på en gang.

Men fordi Thomas gerne ville være i villaen så længe som muligt, følte han sig nødsaget til at spille på flere hest.

Det var dog også det, som endte med at koste ham deltagelsen i "Love Island".

- Jeg kunne måske godt have været mere ærlig, og på den måde er det også min egen skyld, at jeg ryger, indrømmer Thomas.

Se det hele i videoen øverst i artiklen og hør hele afsnittet med Jonas og Thomas på samtlige podcasttjenester!

Annonce

Sponsoreret indhold